Det bliver Zack Snyder – manden bag film som “300” og “Watchmen” – der er blevet valgt som instruktør til den nye og Christopher Nolan-producerede “Superman”-film, der indtil videre går under titlen “Superman: Man of Steel”.
Det blev for nyligt annonceret, at Snyder var på listen over mulige kandidater sammen med bl.a. Tony Scott, Matt Reeves og Duncan Jones.
Se også: Christopher Nolans liste over mulige “Superman”-instruktører.
Zack Snyder har udtalt, at så snart han er færdig med postproduktionen på filmen “Sucker Punch”, går han direkte i flæsket på den nye “Superman”.
Manuskriptet til filmen er skrevet af David S. Goyer, som har udviklet det i samarbejde med Nolan.
Se også: Første trailer til Zack Snyders fantasy-thriller “Sucker Punch”.
#51 loki 14 år siden
#52 djibyman2-the seque 14 år siden