Instruktøren Zack Snyder, der debuterede med zombie-remaket “Dawn of the Dead”, og som for tiden er ved at lægge sidste hånd på filmatiseringen af Frank Millers tegneserie “300”, fortæller i et interview med IGN, at han snart går i gang med en anden tegneseriefilmatisering: Alan Moores “Watchmen”.
Ifølge Snyder er manuskriptet færdigt, og han planlægger at gå i gang med produktionen umiddelbart efter, at “300” er i kassen.
Instruktøren forsikrer samtidig de mange bekymrede fans af tegneserien om, at han vil forsøge at være så tro som muligt overfor Moores oprindelige vision og værk. Dog erkender han, at det vil blive nødvendigt at skære visse dele af fortællingen ud – deriblandt sandsynligvis historien om “The Black Freighter” – for at filmen ikke skal blive seks timer lang. Snyder forventer dog at optage historien om “The Black Freighter”, og evt. bruge den til et forlænget cut på dvd-udgivelsen.
Ligesom “300” og “Sin City” vil meget af “Watchmen” blive lavet på baggrund af såkaldte ‘green screen’ baggrunde, men Snyder fortæller, at filmen samtidig vil benytte rigtige kulisser, og CGI til filmens sidste del.
Han afslører også, at filmstudiet ville have, at filmen skulle opdateres til at foregå i 2007 og omhandle krigen mod terror, men at han dog fik dem overbevist om at holde den i 1985, hvor tegneserien foregår.
#1 chuck 18 år siden
#2 filmz-Kadann 18 år siden
Det lyder dog lækkert at de lader filmen foregå i den tid, som den oprindeligt gjorde, da der ikke er nogen som helst grund til at blande "krigen mod terror" ind i sagen.
#3 Patriarch 18 år siden
#4 moulder666 18 år siden
Er det ikke en anden måde at sige "Elsk mig, jeg holdt de onde, onde filmstudiefolk fra at ødelægge vores allesammens film?" Den tror jeg sgu ikke lige jeg hopper på idag...
Jeg glæder mig dog stadig til at se den her! :-)
#5 hey now 18 år siden
#6 filmz-Kadann 18 år siden
I korte træk foregår historien i 1985. På grund af en gruppe af helte (superhelte er ikke så godt et ord, da kun én af dem er super), har Nixon vundet krigen i Vietnam og er stadig præsident i USA. Efter en lovændring, er der dog kun et par enkelte af disse helte der stadig er aktive og en af dem undersøger hvad der ser ud til at være et helt tilfældigt rovmord, hvor offeret viser sig at være en tidligere helt, men viser sig at dække over noget langt større, som har betydning for hele menneskeheden.
#7 hey now 18 år siden
#8 blahblah 18 år siden
#9 filmz-Kadann 18 år siden
Det skal i øvrigt siges at den kan findes i paperback til omkring 100-150 kr. hos f.eks. Faraos Cigarer og Fantask. Den er også lige blevet genudgivet på dansk i en ny oversættelse.
Og den kan absolut anbefales at læse, efter min mening en af de bedste tegneserier der nogensinde er udgivet.
#10 Benway 18 år siden