I “Guardians of the Galaxy” spillede Zoe Saldana den grønne heltinde, Gamora. Hun vender tilbage i “Guardians of the Galaxy Vol. 2”, hvilket ikke er nogen hemmelighed. Til gengæld er hun nu kommet til at afsløre, at The Collector i form af Benicio Del Toro også er med igen.

Se også: James Gunn: Flere følelser i “Guardians of the Galaxy Vol. 2″

I en Facebook-video, som du kan se hos Latino Review, hyldes Benicio Del Toros præstation i “Sicario” af Saldana. Men så afslutter hun også lige videoen med et: ”Vi ses i ‘Guardians’.”

Så hvis vi antager, at Saldana er bekendt med castingen i den kommende Marvel-sequel, så spiller den mystiske The Collector altså igen en rolle i det forgrenede Marvel-univers, som han har gjort det ved flere lejligheder. Spørgsmålet er bare hvilken?

Foruden Zoe Saldana og altså Del Toro så vender også Dave Bautista og stemmerne fra Vin Diesel og Bradley Cooper tilbage i “Guardians of the Galaxy Vol. 2”, der får premiere i foråret 2017.

Følg Filmz på Facebook.

Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: