“Avengers: Endgame” løfter også billetsalget til MCU-filmen “Captain Marvel”.
Normalt går det kun én vej for biograffilm. Billetsalget topper i premiereugen, hvorefter det går ned ad bakke – 30-50 procent hver uge.
Sådan er det også gået med “Captain Marvel” siden premieren i begyndelsen af marts. Lige indtil i sidste weekend.
Her steg det nordamerikanske billetsalg med 5,7 procent.
Det skete i samme uge som premieren på årets anden MCU-film, “Avengers: Endgame”.
I denne weekend faldt “Captain Marvel” lidt igen, men kun med 8,7 procent, hvilket placerede den som den næststørste film i USA i den uge.
Dermed topper to Marvel-film ugens billetsalg i USA. Naturligvis med “Endgame” på førstepladsen – læs om det her.