Aage Rais-Nordentofts ungdomsfilm “2 ryk og en aflevering” er som den tredje danske film blevet udtaget til filmfestivalen i Berlin.
Filmen skal deltage i festivalens sideprogram, Panorama, som især har fokus på personlige og eksperimenterende film. Nordentofts børnefilm “Anton” deltog i 1996 i Berlinalens Kinderfilmfest.
I ungdomsprogrammet 14plus finder man Anders Gustafssons “Bagland”, og Annette K. Olesens “Forbrydelser” deltager i hovedprogrammet.
Filmfestivalen i Berlin afholdes 5.-15. februar.