Svensk film skal passe bedre på miljøet, mener 250 svenske filmmedarbejdere.
Det koster ikke det samme at producere film alle steder. Harry Potters slot blev fundet i Polen, imens Marvel Studios ofte optager i Atlanta, der tilbyder en skatterabat på 20 procent for filmproduktioner.
Men i fremtiden bør filmproduktioner ikke skele til omkostningerne, men derimod udelukkende til miljøet. Det mener 250 svenske filmfolk, der har underskrevet et åbent brev til den svenske filmindustri i Dagens Nyheter.
Filmfolkene fremhæver særligt det faktum, at flere svenske film – der skal forestille at udspille sig i Sverige – bliver produceret i andre lande med produktions-rabat. Det er dårligt for klimaet:
”Foruden de udslip, som skuespillernes flyrejser bidrager med, når produktionen placeres i udlandet, så er der også udslip fra den beskidte energiproduktion i flere østlande, som får sin energi fra olie, kul eller gas, til forskel fra Sverige, der er et af de lande med størst andel af vedvarende energi,” står der i brevet.
Samtidig kræver filmfolkene, at Svenska Filminstitutet bør stille højere miljøkrav til de produktioner, de støtter.
#21 Kim Pedersen 5 år siden
https://politiken.dk/viden/Viden/art6875385/Stream...
#22 Johnny42 5 år siden
Jeg har ikke dataerne for dette, og ved ikke hvad der belaster mest, men hvis du sidder inde med disse oplysninger, eller har links til undersøgelser der belyser dette, må du hjertens gerne dele dem.
Det ændrer så ikke noget for mig, da jeg ikke konstant vil forholde mig til om hvor jeg skal se en film for at belaste miljøet mindst.
Hvis jeg vil se filmen i biografen, ser jeg den i biografen. Hvis jeg vil streame den, så streamer jeg den.