115 danske filmfolk udpegede tidligere på året de bedste film fra det aktuelle årtusinde med “There Will Be Blood” på førstepladsen. Det er publikum dog langt fra enige med dem i.

Se også: Top 50: Prominente danske filmfolk kårer årtusindets bedste film

Soundvenue har nemlig også bedt alle andre end de 115 filmfolk om at give et bud på årtusindets bedste film. Her bliver resultatet et ganske andet.

Her topper “The Dark Knight” nemlig publikum-listen som årtusindets bedste film. Til sammenligning var Christopher Nolans Batman-film helt nede som nummer 35 på filmfolkenes liste.

Nolan er generelt en favorit hos publikum, der både har “Interstellar” og “Inception” med i top 10.

Filmfolkenes førstevalg, “There Will Be Blood”, er til gengæld slet ikke at finde publikumlisten, imens andenpladsen på begge lister er “Mulholland Dr.” af David Lynch.

Her er publikums 30 bedste film fra dette årtusinde
1. The Dark Knight
2. Mulholland Dr.
3. Evigt solskin i et pletfrit sind
4. Django Unchained
5. Interstellar
6. No Country for Old Men
7. Inception
8. Children of Men
9. De urørlige
10. Ringenes Herre
11. Brokeback Mountain
12. Gone Girl
13. Inglourious Basterds
14. Moulin Rouge
15. Gladiator
16. Leviathan
17. Memento
18. Birdman
19. City of God
20. Gravity
21. La La Land
22. Shutter Island
23. The Departed
24. 12 Years a Slave
25. Harry Potter
26. Kill Bill
27. Spotlight
28. The Grand Budapest Hotel
29. The Social Network
30. Pianisten

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (7)
Gravatar

#1 nwinther 7 år siden

Generelt giver sådanne lister ingen mening - og slet ikke nummereret (2 er bedre end 3 osv.)

Men det giver da slet ikke mening, at man kan stemme på film, som er mindre end 5-10 år gamle.

I top-5 er der to film, som ikke er 5 år gamle!!! Og på listen er der en lille håndfuld film, som kun er 2-3 år gamle. Når La-La-Land når op på listen, er det vel bare fordi folk kan huske, at de har set den. Jeg tvivler på, at den vil være at finde på en top 50 om bare 10 år. Det samme med 12 Years a Slave.
"I, for one, welcome our new insect overlords" - Kent Brockman
Gravatar

#2 Geekalot 7 år siden

Er nu mere til IMDB´s top 250 liste :) Den kan jeg nu følge ret godt. Den her giver ingen mening, #1 også er inde på :)
Gravatar

#3 mjzero 7 år siden

Sigter man ikke lidt højt, når man laver en liste over årtusindets bedste film. Vi er kun 17 år ind i dette årtusinde.

Skulle måske begynde med en liste over århundredes bedste film?!
Gravatar

#4 Alex- 7 år siden

Kan sgu ikke andet end at få lidt sure opstød over denne konstatering. Jeg gad godt vide hvor filmen ville ligge hvis Jokeren/Heath Ledger ikke var involveret? Filmen var da god, men proppet til randen med overtænkte one-liners fra hver eneste karakter som får filmen til at fremstå kunstig og utroværdig. Ligeledes var Christian Bales tåbelige portrættering af Bruce Wayne for grinagtig til at kunne få filmen til at være #1.
Gravatar

#5 nwinther 7 år siden

Scorpion (4) skrev:
Kan sgu ikke andet end at få lidt sure opstød over denne konstatering. Jeg gad godt vide hvor filmen ville ligge hvis Jokeren/Heath Ledger ikke var involveret? Filmen var da god, men proppet til randen med overtænkte one-liners fra hver eneste karakter som får filmen til at fremstå kunstig og utroværdig. Ligeledes var Christian Bales tåbelige portrættering af Bruce Wayne for grinagtig til at kunne få filmen til at være #1.


Er det ikke lidt som med Ringenes Herre? At triologien er udtryk for en tour-de-force, som man så vælger at belønne ved at fremhæve den bedste af de tre film (uden at den nødvendigvis er et filmisk mirakel)?
"I, for one, welcome our new insect overlords" - Kent Brockman
Gravatar

#6 Kau 7 år siden

Scorpion (4) skrev:
Kan sgu ikke andet end at få lidt sure opstød over denne konstatering. Jeg gad godt vide hvor filmen ville ligge hvis Jokeren/Heath Ledger ikke var involveret?


Hvordan kan man sige det ?
Tænk hvis Titanic var uden skib ?
Tænk hvis Alien var uden Alien ?
Tænk hvis Inception var uden drømme ?

Hvis du tager det vigtigste væk fra en film, så mister filmen al betydning.
Gravatar

#7 Alex- 7 år siden

nwinther (5) skrev:
Er det ikke lidt som med Ringenes Herre? At triologien er udtryk for en tour-de-force, som man så vælger at belønne ved at fremhæve den bedste af de tre film (uden at den nødvendigvis er et filmisk mirakel)?


Kan godt se din pointe, men jeg vil personligt ikke mene at det taler til filmens fordel, da både Begins og Rises var dårligere med tyndere plot, især Rises, nok den værste i trilogien. Ligeledes er Ringenes Herre også en sammenhængende historie, hvor Nolans film ikke har meget med hinanden at gøre. Return of the King ville efter min optik være en langt mere troværdig #1 end Dark Knight, hvis de skulle sammenlignes som trilogi.

Kau (6) skrev:
Hvordan kan man sige det ?
Tænk hvis Titanic var uden skib ?
Tænk hvis Alien var uden Alien ?
Tænk hvis Inception var uden drømme ?

Hvis du tager det vigtigste væk fra en film, så mister filmen al betydning.


Alle dine forslag ville bedre svare til hvis man fjernede Batman fra The Dark Knight, så det kan ikke helt sammenlignes. Jokeren kunne jo let skiftes ud med en hvilken som helst anden Batman skurk og plottet ville kunne forblive det samme, det ville du ikke kunne gøre med skibet, aliens eller drømme i de film. Min pointe var sådan set også bare at jeg mener at lovprisningen af Heath Ledger har gjort folk blinde på filmens egentlige kvalitet. Han var selvfølgelig fabelagtig som Jokeren og blev igennem rollen til et stort filmhistorisk ikon, men filmen har ikke mange andre forcer at trække på.

Dermed sagt, "verdens bedste film" er også et noget langhåret stempel at give en film i det hele taget, man kan altid finde fejl og mangler, synes dog bare der er lidt for mange når det kommer til The Dark Knight.

Skriv ny kommentar: