Disney kan på deres officielle hjemmeside præsentere et ni minutters langt preview-klip fra Pixars kommende computeranimerede film, “Ratatouille”, der rammer de amerikanske biografer 29. juni. Klippet, der kan ses ved at klikke på “Disney International”, indledes af instruktøren Brad Bird.
“Ratatouille” følger den ambitiøse franske rotte Remy, som drømmer om at blive en stor kok og flytter ind i kloakken under en berømt parisisk restaurant, ledet af hans kulinariske helt, mesterkokken Auguste Gusteau. Da Remy hjælper til med at skabe en suppe, der høster stor hæder hos verdens hårdeste madkritikere, sætter han gang i et utroligt rotteræs, der sætter byen på den anden ende.
I Danmark må vi dog vente med at se Remys kulinariske eventyr til 19. oktober, hvor filmen får premiere med dansk tale.
#1 filmz-stekok 17 år siden
#2 filmz-stekok 17 år siden
#3 chandler75 17 år siden
#4 filmz-Narniabæver 17 år siden
#5 mr gaijin 17 år siden
#6 tiany 17 år siden
Synes rotten er så søde, rigtig disney
#7 filmz-wetfox 17 år siden
http://mftm.blogspot.com/2007/05/ratatouille-2007-...
Ser rigtig sød / god ud ! Glæder mig til at se den .