Twentieth Century Fox har nu fastlagt en premieredato for “Rise of the Apes”, den helt nye genstart på filmselskabets succesfulde franchise om “Abernes planet”. Filmen vil være klar i amerikanske biografer 24. juni 2011.

Samtidig er det blevet annonceret, at det Oscar-vindende effektselskab Weta Digital – der stod bag nogle af de grænseoverskridende effekter i “Avatar” – skal stå for at skabe fuldstændige fotorealistiske aber til filmen. Dette vil hermed blive de første computerskabte aber i den omfattende franchise, der før blot har benyttet sig af abekostumer.


Rupert Wyatt (“The Escapist”) skal stå for instruktionen på projektet over et manuskript udarbejdet af Amanda Silver.

Historien, som er delvist baseret på “Oprør på abernes planet”, vil følge en læge, der forsøger at kurere sygdommen Alzheimers, som har ramt hans far. Han arbejder med aber for at skabe en godartet virus, der kan trænge ind i hjernevævet og genskabe funktionaliteten. Efter at hans forskning bliver lukket ned, sidder han tilbage med kun én chimpanse – afkommet af hans mest lovede forsøgsemne.

Den unge chimpanse Caesar er utroligt intelligent for en abe, og henover tiden fortsætter han med at mutere og udvikle sig, så han antager et langt mere menneskeligt islæt og bliver i stand til at kommunikere med talens brug i stedet for tegnsprog. Ceasars evolutionerende udvikling kulminerer med, at den strategiske menneskechimpanse leder en hær af aber i et oprør, samtidig med at en katastrofe rammer menneskeheden.

Når filmen indtager de amerikanske biograflærreder vil den få konkurrence fra den røde racerbil Lynet McQueen, da Disney og Pixar har sat deres “Biler 2” til at få premiere samme dag.

Klik her for at læse flere nyheder om “Rise of the Apes”.



Vis kommentarer (23)
Gravatar

#11 MOVIE1000 14 år siden

ØV havde regnet med de brugte rigtige aber fra givskud

Der bliver garanteret en masse abekatte streger :D
The earth is not a cold dead place, this is not a cold dead place.
Gravatar

#12 Buzz 14 år siden

Hvis det nu 99% CGI vil der så være en grafi fejl?
Gravatar

#13 batman291 14 år siden

CGI vil aldrig være 100% perfekt. Makeup og kostumer virker stadig mere realistisk og overbevisende. CGI kan bruges men med måde!
Gravatar

#14 maniac 14 år siden

Hvordan kan denne film blive en prequel til Tim Burtons "Abernes Planet"?

Det ovenstående plot udkast passer overhovedet ikke sammen med abernes udvikling som historien fortælles i Burtons udgave, hvor rumstationen med aberne styrter ned i fortiden og aberne gør oprør mod menneskerne...

Eller er det en prequel til den besynderlige slutning Burton fik smækket sammen?

Det eneste der næsten giver mening, er hvis det er fordi de ignorerer Burtons udgave og laver det som en prequel til den originale film.

Desuden... Burtons aber fungerede da perfekt, uden cgi?
Gravatar

#15 misuma 14 år siden

Det er en velbevaret hemmelighed, men Burton's aber VAR 100 % CGI. Imponerende ik'?
Redrum Redrum Red...Rum Red...what?
Gravatar

#16 batman291 14 år siden

misuma (15) skrev:
Det er en velbevaret hemmelighed, men Burton's aber VAR 100 % CGI. Imponerende ik'?


Hmm... joke ? Hvad bygger du den på ?
Gravatar

#17 misuma 14 år siden

En forfejlet joke...åbenbart. Må lige gå i øvelokalet igen.
Redrum Redrum Red...Rum Red...what?
Gravatar

#18 batman291 14 år siden

#17 Sorry, var også træt da jeg læste den ;-)
Gravatar

#19 sørenfk 14 år siden

jeg synes det er ret så ærgeligt det bliver CGI istedetfor, men det kan da forhåbentligt ikke gå helt galt når det er folkene som lavede effekterne til avatar. Men jeg må indrømme jeg ville have foretrukket de havde valgt at bruge kostumer.
Gravatar

#20 Lowkey 14 år siden

Ok, ok...
How many dirty stinking apes does it take to screw in a lightbulb?

3!
One dirty stinking ape to screw in the lightbulb. and two dirty stinking apes to throw feces at each other!
Daisy, Daisy...

Skriv ny kommentar: