Action-verdenen i sorg: “Terminator 2”-legende død
Filmverdenen har mistet en mand, der kunne få selv stålrør og laserlys til at føles som poesi.
Adam Greenberg, den israelskfødte filmfotograf bag nogle af 80’ernes og 90’ernes mest ikoniske billeder, er død i en alder af 88 år, rapporterer Deadline.
Hans karriere begyndte i hjemlandet, men det var springet til USA i begyndelsen af 80’erne, der ændrede alt. I Hollywood fik Greenberg mulighed for at udfolde sig bag kameraet på film som “The Last American Virgin” – et remake af hans egen israelske ungdomsklassiker “Lemon Popsicle”. Men det var samarbejdet med en ung James Cameron, der for alvor satte hans navn på kortet.
I 1984 satte han en ny standard for actionæstetik med “The Terminator”. Filmens kølige, blåtonede lys og rå, dokumentariske realisme var milevidt fra tidens glansbillede-action. Budgettet var lille, holdet urutineret, men Greenberg formåede at gøre begrænsningerne til sin styrke. Han forklarede senere, at manglen på udstyr tvang ham til at arbejde med stemning frem for teknik – en filosofi, der kom til at definere hans stil.
Succesen førte til et langvarigt samarbejde med Arnold Schwarzenegger og James Cameron, der kulminerede med “T2: Judgment Day” i 1991 – et visuelt kraftværk, der stadig betragtes som et af de bedst fotograferede actionbrag nogensinde. Filmen indbragte Greenberg en Oscar-nominering og cementerede ham som en af branchens mest respekterede billedmestre.
Efterfølgende blev han en eftertragtet samarbejdspartner blandt Hollywoods største instruktører. Barry Levinson, Penny Marshall, Rob Reiner og Ivan Reitman hentede ham ind til projekter som “Toys”, “Renaissance Man”, “North” og “Dave”. Selv når filmene haltede, skinnede Greenbergs håndværk igennem – altid med øje for komposition, lys og tekstur.
I de senere år vendte han tilbage til genrefilm med et glimt i øjet. Hans sidste store opgave blev kultfilmen “Snakes on a Plane” fra 2006 – en film, der måske ikke vandt priser, men som forblev tro mod hans sans for det spektakulære.
Adam Greenberg efterlader sig et katalog, der spænder fra det rå til det raffinerede, fra sci-fi-eksplosioner til menneskelig intimitet. Hans billeder talte et sprog, der ikke bare fangede bevægelse, men essensen af filmens magi.
