Den nybagte actionstjerne Adrien Brody, der sprang ud i rollen som tough-guy med “Predators”, lader til at have fået blod på tanden efter sin kamp med de snu menneskejægere, og det forlyder nu, at han er favorit til at tage hovedrollen i tegneseriefilmatiseringen “Ant-Man”.
Ant-Man er endnu en af Marvels helte fra superheltegruppen The Avengers, som vil få sin egen film.
“Ant-Man” bliver skrevet af Edgar Wright (“Shaun of the Dead”, “Hot Fuzz”), som også forventes at instruere filmen, der er blevet sat til at udkomme engang efter udgivelsen af “The Avengers”.
Se også: Edward Norton skiftet ud som Hulk i “Avengers”.
#1 Franky 14 år siden
Nej det jeg syntes man skal glemme er at lave en Ant-man film. Historien er en kliche, og vi kommer ikke til at have noget forhold til selve helten som fx. med Iron Man eller Spider Man.
Desuden bliver han vel til Giant-Man hvilket vil give endnu mere rod (og endnu mere Spider Man 3 akwardness)
Der er bedre chancer med Ms. Marvel eller Dr. Strange end denne længst forglemte superhelt.
#2 daneimp 14 år siden
#3 misuma 14 år siden
Jeg er villig til at give filmen en chance i Wrights hænder.
(Mener også John Singleton er i gang med superhelten Luke Cage...jo jo)
#4 MOVIE1000 14 år siden
#5 Riqon 14 år siden
#6 filmz-Utyske 14 år siden
De er vel ikke mere latterlige end de hele tiden har været. :)
Jeg mener, hvorfor er en mand der kan skrumpe sig til størrelsen af en myre mere latterlig, end en mand der klæder sig ud som en flagermus, en mand der er pakket ind i en højteknologisk rustning, en mand der bliver til en grøn kæmpe, et rumvæsen der er superamerikansk o.s.v.
#7 Riqon 14 år siden
Jeg har aldrig opfattet Batman og IronMan som specielt latterlige. Rationalet bag Batmans flagermuslignende kappe er forholdsvis logisk og ganske overbevisende udført på film i hvert fald, mens IronMan blot er en højteknologisk rustning, som der naturligvis er lidt drengerøv over, uden at jeg finder konceptet decideret utroværdigt (kan sagtens forestille mig, det engang blir muligt at lave kampdragter af den kaliber) ... men myremanden?! En mand hvis hjelm endda har følehorn, så vidt jeg kunne se ud fra billederne - det er da toplatterligt, svarende til da Shumacker gav Batman nipples. Derudover giver jeg dig ret i, at Hulk også er ret latterlig trods Ang Lee's (og nok også Edward Nortons) kvalificerede forsøg på at tage figuren nogenlunde seriøst fra en psykologisk vinkel og dermed give den lidt kant.
#8 filmz-Utyske 14 år siden
Jeg forstår ikke helt den sammenligning. :)
Ant-Man er jo tegnet med den hjelm, hvilket sikkert bliver designet anderledes til filmen, da der jo ikke har været ret mange superheltefilmatiseringer, hvor dragterne har lignet dem der bruges i tegneserierne.
Men Batmans kostume er jo noget som filmskaberne har fundet på, ikke noget som tegneserieforfatterne har fundet på, så sammenligningen holder altså ikke helt.
Stadig vil jeg vove påstanden at man kan få hvilken som helst superhelt til at lyde idiotisk, hvis man bare gør en minimal indsats. :)
Om disse superhelte så virker ligeså godt på film, som de gør i tegneserierne, må tiden jo vise. Selv de to største, Superman og Batman, fungerer jo ikke på film, hvis de havner i de forkerte hænder.
#9 misuma 14 år siden
#10 Riqon 14 år siden
Tja, "latterligt" er vel i udgangspunktet et ret løst og subjektivt begreb, som man kan diskutere i al uendelig ligesom man kan diskutere om noget er "morsomt". Selvfølgelig kan det ikke siges på forhånd, hvor latterligt det færdige filmprodukt bliver, men jeg tror - at dømme ud fra hvad jeg kunne finde af billeder - det er et kildemateriale, der er sværere at tage seriøst end både Batman og Ironman. Jeg er i øvrigt enig med dig i, at "man kan få hvilken som helst superhelt til at lyde idiotisk" med "minimal indsats". Det var sådan set nøjagtig det jeg mente, da jeg skrev, "[de] blir da også mere og mere latterlige" ;)