Nordisk Film og instruktør Martin Zandvliet genstarter nu optagelserne til “Marco Effekten”.

Den femte Afdeling Q-film blev i marts sat på pause på ubestemt tid, da coronakrisen ramte. Nu genstartes produktionen.

Pausen bliver dog ikke uden konsekvenser, da premieredatoen i oktober ikke længere er realistisk.

Derfor skubber Nordisk Film nu den femte film baseret på Jussi Adler-Olsens bogserie til 2021.

“Marco Effekten” handler om romadrengen Marco, der anholdes med en savnet pædofili-mistænkt mands pas på sig.

Det bliver en sag for den nye Carl Mørck – som nu spilles af Ulrich Thomsen – og resten Afdeling Q, der kommer på sporet af multinational korruption med ulandsbistand og mod opklaringen af et bestialsk mord, som skulle dække over svindlen.

Læs også ‘Afdeling Q-reboot bekræftet – ny skuespiller som Carl Mørck‘.

“Marco Effekten” får premiere den 4. februar i 2021.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: