Da ASA Film sidste år søgte støtte hos Det Danske Filminstitut til børnefilmen “MGP Missionen”, fik man afslag.
En af instituttets begrundelser for afslaget var, at filmen ville have svært ved at ramme det brede familiesegment, og at folk uden for København i øvrigt ikke gider se på skuespillere, der ikke er hvide. Det skriver Information.
”Dertil kommer, at film med et cast med anden etnisk baggrund ikke har vist sig at være specielt salgbare i provinsen,” lød filminstituttets begrundelse, som fortsætter:
”For os i København er det meget naturligt og selvfølgeligt at beskrive et multietnisk/kulturelt miljø, men i provinsen er det desværre en anden sag.”
Filminstituttets områdedirektør for Produktion & Udvikling, Claus Ladegaard, beklager i dag formuleringen, som han kalder ”meget, meget uheldig”. Han mener samtidig, at det er forkert, at film med ikke-hvide skuespillere skulle være mindre salgbare i provinsen.
Hvad mener du? Er det rigtigt, at man i provinsen kun gider se film med hvide skuespillere? Klik i ‘Kommentarer’ herunder for at diskutere i forum.
#11 compax 12 år siden
Hvis det er tilfældet er udtalelsen ikke forkert og kan ikke se noget forkert i den måde det er sagt på, for det er jo sandhenden.
men hvis det viser sig at ham som har udtalt sig egentlig bare er racist og ikke vil støtte film hvor etniske dansker medvirker i, ja er det en anden sag.
#12 Thomsen 12 år siden
Heller ikke her. Det vovemod og den vilje til at tage chancer, som man nogle gange kunne se hos DFI i 1990'erne, lader til at være fuldstændigt forsvundet de sidste ti år. Nu er det Tordenskjolds soldater, der får støttekronerne. Man satser alt alt for meget på mere af det samme. Fx har man mere eller mindre besluttet, at danskerne ikke kan lave genrefilm, hvis man ser bort fra den enlige svale engang imellem. Og det på trods af, at vores nordiske naboer sprøjter interessante genrefilm ud.
Ville en film som "Troldejægeren" nogensinde kunne blive finansieret i Danmark? Det tror jeg ikke.
En stor del af problemet skyldes formentligt de seneste filmforlig, hvor vægten mere og mere lægges over på publikumstal, og hvor tv-stationerne har fået alt for meget at sige (de vil naturligvis have noget, der trækker mange seere til gengæld for deres investeringer). Grundlæggende er det vel endnu et udtryk for den New Public Management-tankegang, der har plaget alle offentlige institutioner i sænk gennem de sidste ti år.
#13 Nicki52 12 år siden
#14 Mr. Anderson 12 år siden
#15 Thomsen 12 år siden
Man kunne vel have startet med ikke at tegne et så stereotypt billede af folk i Jylland.
#16 Richard Burton 12 år siden
#17 cronick 12 år siden
Hvor kommer Jylland lige ind i billedet?
OT:
Jeg synes, det er interessant at se den beskyttende adfærd, vi har i dag i danmark overfor personer med anden etnisk baggrund. Det er som om, at vi for enhver pris ikke vil risikere at blive stemplet som racist, hvorfor vi nogengange tager et overdrevent beskyttende standpunkt. Nu er det lige pludselig ikke muligt, at komme med formuleringer omkring personer med anden etnisk baggrund, der bunder i konkrete salgstal og statistik, uden at blive associeret som værende af racist karakter.
#18 Richard Burton 12 år siden
Men jeg mener nu nok, at den tid er saga blot. Hvis folk har noget at kritisere og de ikke tør sige det, så er det deres egen skyld. Så er det dem selv, som pålægger sig restriktioner. Alt kan diskuteres og alt kan tages under kritiske øjne. Det er sagligheden og argumenterne man bringer på bane, der er interessante. Hvis folk kritiserer med udgangspunkt i fordomme, jamen så beder man jo selv om at få sure opstød tilbage. Jeg har aldrig holdt mig tilbage, hvis der er noget jeg mener skal kritiseres. Det har kostet et par venskaber hist og pist, men det betyder jo så bare, at de ikke var bedre værd. Jeg er klart for koncensus, hvis der er basis herfor. Ellers foretrækker jeg en god åbenbarende konflikt.
I dette tilfælde så undrer jeg mig dog over Informations omformulering. Den originale vending er
Det synes jeg faktisk lyder som en ganske valid bevæggrund, men kun, hvis man kan følge dette op med salgstal og analyser, som indikerer en sammenhæng.
Men Information skal lige dreje den:
En ignorant journalistisk dumsmart bemærkning, som er leveret på baggrund af en ligeså stereotyp opfattelse af folk i provinsen, som man selv harcelerer imod. Måske skulle man lige gå et spadestik dybere og sætte lidt fokus på udvalget af film i provinsen, kvaliteten etc. Det er jo ikke fordi man har samme udbud som i København og måske har man blot nogle andre filmpræferencer. Men sjovt nok, at fordomme har det med at komme fra alle sider ... også de selvretfærdiges.
#19 Highland Park 12 år siden
#20 Mr. Anderson 12 år siden
Din kommentar her er et meget godt eksempel på det egetlige problem. Du digter på det der bliver sagt, i stedet for at tag det bogstaveligt. Der bliver hverken gjort nogle stereotyper eller sagt noget om Jylland. Det eneste de skriver er at; "dertil kommer, at film med et cast med anden etnisk baggrund, ikke har vist sig at være specielt salgbare i provinsen". Med andre ord; det er deres erfaring, at den film som der bliver søgt om støtte til, nok ikke vil blive specielt salgbar bl.a. på grund af at et cast med anden etnisk baggrund. At de så følger det op med en meget dårlig psykologisk analysering, kan vi så diskutere om er rigtigt eller ej. Men det er jo deres job at finde ud af hvad folk vil se og ikke vil se, så med mindre andet er bevist, man må jo gå ud fra at de gør deres job ordenligt. Og de kan jo ikke gøre for at folk ikke vil se film med et cast af anden etnisk baggrund. Det eneste de er skyld i er at bringe den information videre.