Da ASA Film sidste år søgte støtte hos Det Danske Filminstitut til børnefilmen “MGP Missionen”, fik man afslag.
En af instituttets begrundelser for afslaget var, at filmen ville have svært ved at ramme det brede familiesegment, og at folk uden for København i øvrigt ikke gider se på skuespillere, der ikke er hvide. Det skriver Information.
”Dertil kommer, at film med et cast med anden etnisk baggrund ikke har vist sig at være specielt salgbare i provinsen,” lød filminstituttets begrundelse, som fortsætter:
”For os i København er det meget naturligt og selvfølgeligt at beskrive et multietnisk/kulturelt miljø, men i provinsen er det desværre en anden sag.”
Filminstituttets områdedirektør for Produktion & Udvikling, Claus Ladegaard, beklager i dag formuleringen, som han kalder ”meget, meget uheldig”. Han mener samtidig, at det er forkert, at film med ikke-hvide skuespillere skulle være mindre salgbare i provinsen.
Hvad mener du? Er det rigtigt, at man i provinsen kun gider se film med hvide skuespillere? Klik i ‘Kommentarer’ herunder for at diskutere i forum.
#31 Business Monkey 12 år siden
Damn, troede lige at Rasmus Horskjær havde slået til igen, og så var det ikke konsulentordningen. :D
#32 Martin Schou 12 år siden
Tydeligvis var der ikke nogen, der huskede at fortælle det til provinsen, da disse film gik i biografen:
”Julie” (155 solgte biografbilletter i 2011)
”Skyskraber” (1.118 solgte biografbilletter i 2011)
”Beast” (1.685 solgte biografbilletter i 2011)
”Værelse 304” (2.327 solgte biografbilletter i 2011)
”Magi i luften” (2.983 solgte biografbilletter i 2011)
http://annlind.com/2012/01/det-danske-filmar-2011/
Men - i det mindste ved vi jo alle sammen, at to af Danmarks bedste skuespillere er ærkedanske, med rødder der går flere hundrede år tilbage. nemlig Kim Bodnia og Dejan Cukic.
Eller ... hrmm.
#33 gi-jones 12 år siden
#34 Geekalot 12 år siden
#35 Lars.dk 12 år siden
Enig for de er sku godt ok ringe.
#36 the_paki_don 12 år siden
Jeg er splittet ift. film med etniske skuespillere, for hvad er det egentlig vi vil med dem?
Klart at vi går for ligestilling i Danmark og at alle skal behandles ens, men vi ser jo ikke ens ud og vi har forskellige baggrunde.
For et par år siden var jeg til 3. prøve på Aarhus Skuespillerskole og til samtalen, så kom vi ind på etnicitet og hvilken identitet, jeg følte, at jeg havde. Jeg sagde, at jeg ikke havde nogen reel identitet, for jeg var fremmed i Danmark, selvom jeg er født og opvokset her og taler sproget flydende og har et vestligt sind og fremmed i Pakistan, for selvom jeg ligner en pakistaner, så bliver jeg spottet med det samme som værende udenlandsk, når jeg går blandt dem.
En af lærerne til samtalen spurgte mig, om jeg ikke havde dansk pas, så kunne det vel ikke være så stort et tvivlsspørgsmål om, hvad jeg var? Jeg svarede med et spørgsmål: Hvis du så mig komme gående på gaden, ville du så tænke, at det var en dansk borger med pas og det hele? Hendes stilhed var svar nok for mig.
Som jeg ikke fik forklaret fuldt ud, så forstår jeg til dels godt, at danskerne endnu ikke har "vænnet sig" til borgere med anden etnisk herkomst. Jeg hører folk med gru tale om "amerikanske tilstande", når der tales om dårlige/ligegyldige indflydelser såsom Valentins Dag og Alle Helgens Aften, men lige netop når det kommer til accepten af indvandrere, er USA milevidt foran og selvfølgelig kan det attribueres på det faktum, at USA var bygget på indvandring fra "barns ben af".
Derfor mener jeg også, at vi skal have flere historier, hvor vi sætter indvandrere og deres efterkommere i skue på film og teater, som vi allerede har en del viden om eller fordomme om. For når vi har tærsket igennem grønthandleren, taxichaufføren, kioskejeren, imamen, pizzeria ejeren, terroristen, lægen, rengøringsmanden og alle de andre stereotype billeder, så bliver vi nødt til at se noget nyt. Vi bliver tvunget til at udvikle os. Det er i hvert fald håbet. For det er at balancere på et knivsæg, for hvad nu hvis vi ender med at stadfæste fordommene i stedet for at rykke på dem?
Jeg har spillet indvandrer rod, taxachauffør, terrorist, blev næsten castet til at være en ansat ved et pizzeria, men jeg har også spillet cowboy, et spøgelse af en amerikansk 1. verdenskrigs soldat, chef for et IT-kontor... Jeg skal tærske min vej gennem fordommene for at kunne bryde ny grund. Først kravler jeg, så går jeg, så løber jeg... og måske en dag flyver jeg.
Beklager, hvis det blev for filosofisk til sidst. :)
#37 gi-jones 12 år siden
Samme problematik gør sig gældende for homoseksuelle. Svært at lave en historie hvor hovedpersonen er bøsse uden at filmen kommer til at handle om det.
#38 Justin 12 år siden
Det er fordi af det er meget nemmere af få støtte fra Sverige
#39 duuk74 12 år siden
Hvad med en farvet actionhelt, eller en forretningsmand etc etc.
Kom nu lidt videre.
(håber ikke det her får mig til at ligne er racist!) :D
#40 the_paki_don 12 år siden