Alle for én”, der er instrueret af Rasmus Heide og bl.a. har Mick Øgendahl i en af hovedrollerne, er efter åbningsweekenden allerede blevet set af 77.194 – hvilket er næsten identisk med Heide og Øgendahls store succes “Blå mænd”, der i 2008 åbnede med 77.360 billetter. Filmen endte med at sælge 444.017 billetter.

“Alle for én” er dermed strøget direkte ind på 1. pladsen på weekendens biohitliste.

Se også: ”Mick Øgendahl rimer på Pik Øgendahl” – ny viral video til “Alle for én”.

Producer Ronnie Fridthjof udtaler i en pressemeddelelse, at de er glade for det flotte resultat ovenpå en omgang blandede anmeldelser, og at man har lavet filmen til publikum og ikke til anmelderne.

Da Filmz’ Søren Ildved anmeldte filmen, gav han den to stjerner og skrev bl.a.: ”Mest af alt så minder filmen om den Jaka bov-skinke, der bliver fortæret undervejs – man skal ikke tage mere end et par bidder, før en vis lede sætter ind.”

Instruktør Rasmus Heide siger: ”Folk har lidt glemt, at det var det samme med ‘Blå mænd’. Den fik også blandede anmeldelser, og det gik jo meget godt alligevel. Så en stor tak til publikum fra mig!”

Mick Øgendahl er enig: ”Filmen er lavet med gejst, hjerteblod og gode intentioner, så det påvirker mig, at den har været en torn i øjet på nogen af dem, der får taletid i medierne. Jeg har ikke skrevet filmen for at ændre verden, men for at give folk nogle gode grin på en ellers grå vinterdag. Jeg er taknemmelig for, at publikum har mødt filmen på dens egne præmisser.”

“Alle for én” havde premiere 10. februar og kan ses i 115 biografer over hele landet.

Læs Filmz’ anmeldelse af “Alle for én”.



Vis kommentarer (22)
Gravatar

#21 Porco Rosso 13 år siden

chandler75 (14) skrev:
Hehe, ok. Men hvor er f.eks. den danske "Den kæmpestore bjørn", der havde premiere samtidig med "Alle for én"?

http://filmz.dk/film/den-kaempestore-bjoern


Kommer der en Filmz anmeldelse af den mon?
I'm 6'3", and maintain a very consistent panda bear shape.
Gravatar

#22 chandler75 13 år siden

# 21 Nej, den nåede vi ikke.
"Some people have bad taste and others have taste more like mine." - Roger Ebert

Skriv ny kommentar: