Så blev spændingen udløst. Den 80. Oscar-uddeling løb i nat af stablen i Hollywood, og de eftertragtede statuetter blev uddelt i 24 forskellige kategorier.
Den store vinder blev “No Country for Old Men”, der løb med priser for både bedste film, bedste instruktion, bedste mandlige birolle og bedste adapterede manuskript.
De to store skuespiller-kategorier blev i år lidt atypisk ikke besat af amerikanere, men af britiske Daniel Day-Lewis og franske Marion Cotillard.
Vinderne af Oscar-showet for filmåret 2007 blev:
Bedste film:
“No Country for Old Men”
Bedste instruktion:
Joel og Ethan Coen for “No Country for Old Men”
Bedste skuespiller:
Daniel Day-Lewis for “There Will Be Blood”
Bedste skuespillerinde:
Marion Cotillard for “Spurven – La Vie En Rose”
Bedste mandlige birolle:
Javier Bardem for “No Country for Old Men”
Bedste kvindelige birolle:
Tilda Swinton for “Michael Clayton”
Bedste originale manuskript:
“Juno”
Bedste adapterede manuskript:
“No Country for Old Men”
Bedste filmmusik:
Dario Marianelli for “Soning”
Bedste musiknummer i en film:
“Falling Slowly” fra “Once”
Bedste visuelle effekter:
“Det gyldne kompas”
Bedste lyd-mix:
“The Bourne Ultimatum”
Bedste redigering:
“The Bourne Ultimatum”
Bedste lydredigering:
“The Bourne Ultimatum”
Bedste fotografering:
“There Will Be Blood”
Bedste kostume-design:
“Elizabeth: The Golden Age”
Bedste scenografi:
“Sweeney Todd: Den djævelske barber fra Fleet Street”
Bedste make-up:
“Spurven – La Vie En Rose”
Bedste animerede film:
“Ratatouille”
Bedste udenlandske film:
“Forfalskerne”
Bedste dokumentarfilm:
“Taxi to the Dark Side”
Bedste dokumentar-kortfilm:
“Freeheld”
Bedste animerede kortfilm:
“Peter & the Wolf”
Bedste live-action kortfilm:
“Le Mozart des Pickpockets”
#31 filmz-keyser 16 år siden
Der mener jeg, at du er forkert på den. Selvom film eller andre kunstformer er fiktive opstillinger, så er de alligevel et utryk for vores egen tilstand, fysisk som psykisk. Så at nedpriotere udtryksformer som disse, er som at afskrive hele vores eksistensgrundlag. (Det er nemlig ignnem kreationen, igennem kunsten, at vi adskiller os fra resten af fødekæden.)
#32 filmz-Kadann 16 år siden
Jo, det har jeg skam og jeg husker at du har brugt argumentet med Ole Michelsen før, uden på nogen måde at understøtte det.
På hans personlige top 5, ligger der to amerikanske film, hvor den ene er "Blade Runner".
Hvis du nu bruger et øjeblik på at se på de 180 anmeldelser, som Scope har samlet sammen, vil du opdage at film som f.eks. "Black Hawk Down", "Harry Potter og hemmelighedernes kammer", "Minority Report", "Spider-Man" og "Ocean's Eleven" har fået 4/5 af ham og "E.T." har fået 5/5 - alle engelsktalende film og alle langtfra det snobberi, som du bruger, dårligt, som argument.
Ja, manden har en forkærlighed for fransk film, hvilket sikkert har noget med hans fortid at gøre. Hvis du tænker dig lidt om, vil du også kunne regne ud at der altså er forskel på hvilken type film der kommer til Danmark, fra Frankrig og hvilke der kommer fra USA.
Når vi får franske film og mange andre fremmedsprogede film, får vi de film der har vundet priser og det bedste af det bedste fra disse lande, men når vi får film fra USA, får vi ALT, mere eller mindre ukritisk. Det siger vel lidt sig selv at når man får alt fra et bestemt land, vil der naturligvis være uhyggeligt meget lort imellem og hvis vi fik alt fra f.eks. Frankrig, ville der ganske sikkert være en ligeså stor procentdel lort imellem, ligesom der måske kommer en håndfuld gode danske film, i løbet af et år, men der jo nærmest sprøjtes film fra folk som Regner Grasten og Lasse Spang Olsen, som biografpublikummet jo også udsættes for.
Kort sagt, så vil jeg stadig vove påstanden at du ikke kender ret meget til Ole Michelsens mening om film. :)
Og det er da spændende at du mener at film ikke kan anses som kunstskatte, da Dreyers "La Passion de Jeanne d'Arc", en film af en dansk instruktør, stadig betragtes som et kæmpestort værk, 80 år efter den blev lavet, men det er sikkert alle de andre der tager fejl. :)
#33 allanmc 16 år siden
Jeg klarede mig meget bedre end sidste år, men stadig ikke godt nok :-)
15 ud af 24
#34 filmz-yoshimura 16 år siden
Kunne ikke være mere enig.
#35 filmz-keyser 16 år siden
#36 filmz-Bruce 16 år siden
"Kun film" og ikke i nærheden af filosofi og litteratur?!?! Hmmm. Film er en kunstnerisk udtryksform som alt afhængig af skaberen, kan resultere i laveste fællesnævner underholdning eller i sublim og tidsløs kunst, uafhængig af genre. kan man ikke værdsætte dette, men ser film, som en container for trivial underholdning, ja så kan jeg kun konkludere, at man bevidst fravælger den store kunst, til fordel for paperback knaldromanerne.
Når man kigger udover marken, ser man ikke skoven og det betyder altså ikke, at der ikke er træer.
#37 moulder666 16 år siden
#38 Michael Andersen 16 år siden
Ang. "There Will be Blood"; den blev diskvalificeret fordi en del af Greenwoods musik i filmen ikke er skrevet originalt til den, men er taget fra en komposition ("Popcorn Superhet Receiver") som han lancerede i 2006.
#39 filmz-Dancing-queen 16 år siden
#40 filmz-Jagd 16 år siden
En film skal for mig først og fremmest være underholdene. There Will be Blood formåede ikke at underholde mig, på noget plan, mens No Country for Old Men kun formåede at underholde i ringegrad. Juno derimod, eller Michael Clayton var underholdene film, med godt skuespil, gode historier, og med fare for at fornærme folk, ikke alt for meget kustnerisk. Så nej, der er bestemt andre, og bedre alternativer end de to.