I løbet af den kommende måned bliver filmen med titlen “Voyagers” sat til salg under Cannes festivalen til international udgivelse.

Andrew Garfield og Daisy Edgar-Jones kommer til at spille henholdvist anerkendt astronom Carl Sagan og hans kone, Emmy-vindende dokumentarist Ann Druyan, i den kommende biopic “Voyagers”. Filmen instrueres af Sebastián Lelio, som har stået bag “The Wonder” og den Oscar-vindende “En Fantastisk Kvinde”. Manuskriptet er leveret af Lelio og Jessica Goldberg, som tidligere har skrevet for tv-serierne “The Path” og “Away”.

Filmen foregår i 1977, hvor NASA skal til at udsende de to rumsonder, Voyager 1 og Voyager 2. Operationen, ledet af Sagan, inkluderer også en form for introduktion til menneskeheden med et projekt, som kaldes “The Golden Record”. “The Golden Record” består af billeder og lydfiler, som skal indkapsle, hvad det vil sige at være menneske. I processen med at lave projektet opstår der en smuk romance mellem Sagan og dokumentaristen Druyan.

“Voyagers” bliver Garfield og Edgar-Jones’ andet samarbejde. Første gang de spillede over for hinanden, var i serien “Under the Banner of Heaven”. Garfield har tidligere modtaget to Oscar-nomineringer for sit skuespil i “Hacksaw Ridge” og “Tick, Tick… Boom!”. Edgar-Jones er ved at få momentum på sit skuespilskarriere, efter hun fik sit gennembrud i serien “Normal People” baseret på Sally Rooney roman.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: