Det bør blive danske Jeppe Røndes debutfilm, “Bridgend”, der løber med hovedprisen og en kontant præmie på 10.000 euro på årets CPH PIX, hvis det står til stjernebarometret hos Filmmagasinet Ekko. Her har fire danske filmanmeldere festivalen igennem givet stjerner til de 10 debutantfilm i konkurrencen New Talent Grand Pix.
Se også: Filmz drysser stjerner udover hovedkonkurrencen på CPH PIX
Tre ud af de fire anmeldere har den danske film som deres favorit til sejren. Heriblandt Filmz’ redaktør Morten Vejlgaard Just, der kun har givet topkarakter til én film yderligere, tyrkiske “Until I Lose My Breath”.
Kun Politikens Michael Bo stikker ud med sit solobud på franske “Portrait of the Artist” som vinder. En film, som Filmz’ redaktør som eneste film har givet bundkarakter.
Hvem, der løber med æren, bestemmes af en international jury bestående af tre branchefolk, som vil afsløre vinderen senere på ugen.
De 10 film kan findes her sammen med spilletider i løbet af festivalen, hvis du selv vil se de 10 debutfilm.
Du kan se anmeldernes stjernevurderinger her.
CPH PIX finder sted i København fra d. 9 april til d. 22. april.