Manuskriptforfatteren og instruktøren Charlie Kaufmann, hvis snørklede og fantasifulde hjerne har skabt nyklassikere såsom “Evigt solskin i et pletfrit sind” og “Being John Malkovich”, er ikke just kendt for at spytte film ud på samlebånd.

Siden hans instruktørdebut med filmen “Synecdoche, New York” tilbage i 2008 har han endnu ikke produceret eller instrueret noget til det store lærred. Men nu er der endelig godt nyt.

Se også: Oscar-nominerede skuespillerinder skal spille med i Charlie Kaufmans serie

Udover at være i gang med at instruere den kommende “Anomalisa”, som han ligeledes også har skrevet manuskriptet til, er den 55-årige ener nu også blevet hyret til at omskrive manuskriptet til en kommende filmatisering af Arthur Herzogs roman “IQ 83”, der står til at få Steve Carell i hovedrollen. Det skriver Deadline.com.

Carell skal spille rollen som Dr. James Healey, der sammen med en hold forskere laver en række DNA-eksperimenter, der går frygteligt galt. Eksperimentet ender nemlig med at sprede en luftbåren virus, der dog ikke er dødelig, men stærkt påvirker befolkningens IQ og langsomt forvandler alle til måbende, savlende tumper. .

Andrew Lazar, der fungerer som en af filmens to producere, har forsøgt at få projektet i gang i over 20 år, men indtil nu har ingen manuskriptforfatter endnu kunnet knække koden. Efter sigende vil Kaufmanns mål være at gøre den ellers seriøse sci-fi fortælling til en satire i stil med Stanley Kubricks “Dr. Strangelove”.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (1)
Gravatar

#1 PederLyager 10 år siden

"Gøre det til en satire"... Er det ikke bare hvad gjorde for 8 år siden så?
Film-elsker

Skriv ny kommentar: