Sidste uge var de danske anmeldere yderst begejstrede for ugens premierefilm, “Inception”, men i denne uge er de faldet noget ned på jorden igen i deres bedømmelse af “The Karate Kid”.
”Her er sandelig ikke sparet på noget – bortset fra originalitet – og mere hollywoodsk kan en film simpelthen ikke blive,” konstaterer Berlingske Tidende, mens Politikens anmelder mener, at ”… Jaden Smith, søn af Jada og Will Smith, er møgirriterende.”
Ekstra Bladet skriver, at ”… det kniber gevaldigt med at få uddybet karaktererne,” mens Filmz’ anmelder er lidt mere positiv og betegner den som ”… en tilforladelig film”.
Se, hvor mange stjerner anmelderne har givet “The Karate Kid”.
Se også, hvor mange stjerner ugens andre premierefilm har fået af landets anmeldere (klik på filmens titel):
“Lykken er lunefuld” – Jyllands-Posten skriver: ”… selv om der ikke er en finger at sætte på skuespillet, kæmper de tre store, gode hovedkræfter med et meget tyndt oplæg.”
“Step Up 3D” – Filmz skriver: ”Der er 3D-dans for alle pengene i ‘Step Up’, men resten er ikke mange penge værd…”
Se også sidste uges biografpremiere: Anmelderne er begejstrede for “Inception”: En ny “The Matrix”.
#11 pikkerrup 14 år siden
#12 Petrescu 14 år siden
#13 Simm 14 år siden
#14 djibyman2-the seque 14 år siden