Træd op i de rigtige sko

Dans har været en del af film siden mediets barndom, hvor stjerner som Fred Astaire og Gene Kelly storsmilende fejede hen over det hvide lærred. I 80’erne kom endnu en danse-guldalder med “Dirty Dancing” og “De forbudte trin”, og i dag er dansen så kommet i tre dimensioner, som den kan ses i “Step Up 3D”.

Så snart den unge danser Moose ankommer til New York, drages han ind i en opsigtsvækkende dansetvekamp. Her viser Moose så store evner, at dansegruppen The Pirates tilbyder ham plads blandt dem, for Mooses talent kan være det, der sikrer gruppen VM-titlen og dermed den pengegevinst, som kan redde klubhuset fra tvangsauktion.

“Step Up 3D” er nok ikke overraskende lavet for dansescenernes skyld, og imellem dem finder man en mildest talt uinteressant fortælling. Her bliver problemerne aldrig større, end at de kan fejes bort med en rask lille svingom ned ad en gade i New York. Modstandere er der skam – de skulende, sortklædte Samurais, som kan forhindre The Pirates i at vinde – uha. De skyr ingen midler, når dansen går, og det er jo aldrig rart, at nogen danser aggressivt! Så træning skal der til – det er i hvert fald, hvad der bliver sagt, men undervejs ser vi ikke meget til det – så når danserne præsterer de utroligste kropsvridninger, er det bare noget, de kan – har du talent, så går alt glat – træning er for tabere. Rimer det ikke på et tv-koncept?

Men nu må vi jo ikke glemme, at talent ikke er alt – nej, der skal nemlig det rette fodtøj til, og det sørger NIKE for. Allerede i første scene lokkes Moose ind i dansen af et par fine glitrende NIKE-sko, og på et tidspunkt vises en endevæg fyldt med sko af dette mærke, som danserne frådende kaster sig over med begejstrede superlativer. Var der nogen der sagde product placement? Det er det skam ikke – dette er en regulær reklamefilm.

Det må dog siges til filmens forsvar, at den holder, hvad den lover – dans i 3D. Alt hvad fortællingen savner af kreativitet er til gengæld at finde i de flot koreograferede dansescener. Her er dans i alle afskygninger – breakdance, electric boogie, og hvad de nu ellers hedder, og med 3D-brillen på bibringes en ganske fin effekt af at være meget tæt på dansernes motoriske ekvilibrisme.