Krigsfilmen “Greyhound” kommer til Apple TV+ i sommerferien.
Den skulle have haft biografpremiere i sidste måned. Men Sony-filmen “Greyhound” blev i stedet købt ud af biograferne af Apple.
Apple bød således 70 millioner dollars, hvilket dermed gør Tom Hanks-filmen til en Apple Original, der får direkte streaming-premiere.
Tom Hanks spiller kaptajn på et U.S. destroyer under 2. verdenskrig, hvor krigsskibet jages af nazisternes ubåde.
“Greyhound”-opkøbet markerer en optrapning af Apples streaming-ambitioner, som også har fået dem til at investeret dyrt i Martin Scorseses næste spillefilm.
Læs også ‘Apple overtager Martin Scorsese-film: Deres suverænt dyreste‘.
“Greyhound” får premiere på Apple TV+ den 10. juli.