Med et globalt billetsalg på 751,8 millioner dollars er “Aquaman” på vej til at slå Box Office-rekord for DCEU.

“Aquaman” ser ud til at slå DCEU-salgsrekorder efter to stærke weekender, hvor den har solgt billetter for 751,8 millioner dollars, ifølge The Hollywood Reporter.

Således har den allerede overhalet “Man of Steel” (668 millioner dollars), “Justice League” (657,9 millioner dollars) og “Suicide Squad” (746,8 millioner dollars).

Da “Aquaman” kun har kørt i to weekender, så betyder det, at den næsten med garanti vil overhale de 821,8 millioner dollars og 873,6 millioner dollars, som “Wonder Woman” og “Batman v Superman” henholdsvis har solgt billetter for.

Det betyder, at den er på vej til at blive den DCEU-film med bedste Box Office-resultater overhovedet og den bedste DC-film siden Christopher Nolans The Dark Knight Rises solgte billetter for 1,09 milliarder dollars i 2012.

Dette er overraskende, da tidlige Box Office-prognoser ellers havde spået den til at have den dårligste åbning i hele DCEU – læs mere her.



Vis kommentarer (6)
Gravatar

#1 Bachone 5 år siden

det er jo ikke altid at spåkuglen har ret.
Gravatar

#2 Gorman 5 år siden

#1 næh, sådan er det jo med prognoser.... :)
Hudson til Vasquez i "Aliens": "Have you ever been mistanken for a man? No, have you!!!
Gravatar

#3 Reborn Sith 5 år siden

Det kunne jo tænkes at det er fordi filmen er god. Jeg var godt underholdt.
It's all good man. Saul Goodman
Gravatar

#4 Mads47 5 år siden

Jeg synes det var en underholdene film, dog synes jeg den blev lidt af en CGI-fest til sidst.
Gravatar

#5 Lars.dk 5 år siden

Er der babes med?
Danmarks værste "komiker" http://img687.imageshack.us/i/1281198900438.gif/
Gravatar

#6 Johnny42 5 år siden

Jeg synes faktisk den var langt bedre end Wonder Woman. Selv om han er en superhuman, så er han ikke udødelig og han får også nogle tæv undervejs, som jeg synes man som seer kunne fornemme gjorde ondt.

Jeg synes også at det blev solgt som rigelig meget en CGI fest til slut, men jeg synes nu ikke at den var værre eller bedre end så mange andre film, faktisk langt kortere end nogle film, hvor jeg plejer at falde i søvn. Afslutningen af 3. akt fungerede i hvert fald bedre for mig end i Wonder Woman, nok fordi Orm var en bedre skurk, end slutskurken i Wonder Woman, der blev afsløret alt alt for sent, og burde have vist sit sande ansigt under anden akt.

Skriv ny kommentar: