Den første trailer til “Aquaman” er blevet vist på CineEurope – her er den første reaktion. 

Biograf-konferencen CineEurope har netop haft besøg af DC Films, der fremviste første trailer til årets eneste DCEU-film, “Aquaman”.

Reaktionen på traileren tyder på en lysere og radikal anderledes DCEU-film, end dem som Zack Snyder tidligere har været garant for.

Heroic Hollywood beskriver “Aquaman”-traileren som fuld af traditionel action, men også som en usædvanlig lys film i forhold til alle andre DCEU-film – heriblandt “Man of Steel” og “Batman v Superman”.

Dermed ser det ud til, at DC Films nu vil gå en radikal anden vej med DC-universet.

Senest er den sidste “Justice League”-ansvarlige, den kreative chef for DC Entertainment, Geoff Johns, blevet fjernet fra sin stilling – nu vil DC Films tilsyneladende en ny retning.

Det forventes, at traileren til “Aquaman” frigives online senere på ugen.

“Aquaman” får dansk premiere d. 20. december.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: