Detaljerne omkring Paramounts kommende nyfortolkning af “Terminator”-franchisen, der har fået titlen “Terminator: Genesis”, er så småt ved at falde på plads. Der har været mange spekulationer om, hvorvidt Arnold Schwarzenegger ville vende tilbage i sin ikoniske rolle, og nu kan terminatoren selv afsløre, at svaret er “I’ll be back”.
Se også: ”Terminator”-nyfortolkning får officiel titel – “Terminator: Genesis”
I et nyt interview fortæller Schwarzenegger, at han er begejstret for manuskriptet og glæder sig til at komme i gang med optagelserne. Schwarzenegger siger desuden, at han har glædet sig siden “Terminator: Salvation”, som han desværre ikke kunne medvirke i grundet sin daværende stilling som guvernør. Hvor stor hans rolle er, siger interviewet dog ikke noget om.
Filmen instrueres af Alan Taylor (“Thor: The Dark World”), og udover Arnold Schwarzenegger vil Emilia Clarke (“Game of Thrones”), Jai Courtney (“A Good Day To Die Hard”) og Jason Clarke (“Zero Dark Thirty”) medvirke i filmen.
“Terminator: Genesis”, der starter optagelserne i april, vil få premiere i USA den 1. juli 2015.
#11 Joeyvind 10 år siden
#12 Moxica 10 år siden
#13 Justin 10 år siden
Så simpelt kan det siges !
og det var netop derfor af Salvation var den dårligeste af Terminator filmene