Det kan ikke længere skjules, at årets sidste dage er ved at være talte, og når vi ser tilbage på de sidste tolv måneders biograffilm, må det konstateres, at selv om dette år næppe kunne måle sig med 2008’s stjerneparade af forbløffende film, så var der dog en del fremragende værker, der så dagens lys. Det var et år, som vil huskes for lidt af hvert, men måske mest af alt for invasionen af 3D i biograferne, der gjorde, at vi stirrede på balloner, blå skikkelser og hemmelige verdener i flere dimensioner.

For at markere årets afslutning har Filmz’ anmeldere peget på deres favoritter blandt årets biografpremierer samt udvalgt fire boblere.

Jonas Pedersen (kilgore): “Waltz with Bashir”

At se “Waltz with Bashir” er som at rejse ind i erindringens tågede land. Med en original blanding af dokumentar, fiktion og en animeret billedside er filmen svær at sætte i bås, men det er samtidig filmens genistreg, for formen underbygger på glimrende vis temaet om erindring. Erindringen er netop flydende et sted mellem virkelighed og fantasi.

I et roligt, næsten søvngængeragtigt tempo dykker filmen ned i fortrængte minder om medskyld i det libanesiske folkemord. Det er virkelige menneskers erindring, men animationen understreger, at det er hukommelsens forvrængede udgave af virkeligheden. I sælsomt poetiske billeder skildres krigens vanvid, som da en israelsk soldat danser en ensom dødedans midt på slagmarken akkompagneret af tonerne fra klassisk musik og et insisterende maskingevær. Ikke siden “Apocalypse Now” er krigens grusomme absurditet skildret så visuelt stærkt.

Boblere: “The Wrestler”, “A Serious Man”, “Antichrist”, “Revolutionary Road”.

Bo Brinch (DjBeau): “The Wrestler”

Sjældent er en menneskeskæbne blevet portrætteret så fuldendt som i “The Wrestler”. Instruktør Darren Aronofsky kommer i samarbejde med Mickey Rourke helt ind på livet af den fallerede wrestler Randy the Ram og giver os et indblik i sandheden om en verden, der er præget af blændværk og illusion.

At sammensætte et menneskeliv med dets utallige facetter på under to timer er ingen let sag, men karaktererne i “The Wrestler” fremstår 100 % troværdige, ikke mindst på grund af fremragende skuespil.

Boblere: “Hunger”, “Frost/Nixon”, “Watchmen”, “A Serious Man”.

Johan Albrechtsen (The Insider): “The Hurt Locker”

Med “The Hurt Locker” har Kathryn Bigelow ikke blot begået karrierens bedste film, men også et af nyere tids mest interessante studier i den moderne soldats sindsforfatning og strabadser. Filmen fortaber sig ikke i alenlange opsange om Irak-invasionen og Bush-regeringens olieinteresserer. I stedet fokuserer den på en håndfuld mineryddere – deriblandt den krigsliderlige sergent Will James (en sensationel Jeremy Renner), der er kølig set udefra, men lige så vild under facaden, som de bomber han afmonterer.

Æstetisk er filmen uforlignelig, ensemblet er fantastisk, og actionsekvenserne er ubeskriveligt intense. Man bliver hyppigt blæst væk – bogstaveligt talt. Men det er de intime karakterportrætter af mellemøstens soldater, som medierne ofte reducerer til statistikker, der gør filmen så god. Renner fortjener dæleme en Oscar. Det samme gør Bigelow. Og filmen.

Boblere: “Waltz with Bashir”, “500 Days of Summer”, “Star Trek”, “Slumdog Millionaire”.

Andreas Ebbesen Jensen (Andje83): “Paranormal Activity”

Det er efterhånden mange år siden, at gyserfilmene har rystet andet ud af ærmet end afrevne kropsdele, ligegyldige genindspilninger og uopfindsomme chokeffekter. Men i år viste low-budget-gyseren “Paranormal Activity” vejen frem ved at skue bagud til horrorfilmenes klassiske dyder. Med en fantastisk sans for det krybende, opbyggende gys og en djævelsk simpel idé bragte fortællingen om det hjemsøgte kærestepar uhyggen helt ind under soveværelsets varme dyner. Og så formåede den ikke mindst at placere et tiltrængt los i røven på den kriseramte og metaltrætte gysergenre.

“Paranormal Activity” vil måske ikke stå tilbage som et decideret mesterværk på længere sigt, men at se film handler i høj grad også om hele oplevelsen, og den følelse, som filmen efterlader hos én. Denne anmelder havde fornemmelsen af at have stået ansigt til ansigt med djævlen selv efter at have set “Paranormal Activity”.

Boblere: “Inglourious Basterds”, “Waltz With Bashir”, “Drag Me to Hell”, “District 9”.

Morten Vejlgaard Just (Nihilisten): “A Serious Man”

”En seriøst god film” skrev jeg tidligere på året om brødrene Coens seneste værk “A Serious Man”, der er et absolut højdepunkt i et ellers lidt lunkent filmår. Glem Lynch og Tarantino. Brødrene Coen er det mest banebrydende og langtidsholdbare, der er kommet ud af 1980’ernes formfikserede postmodernistiske bølge.

“A Serious Man” har ved første øjekast slet ikke samme volume som andre Coen-klassikere såsom “Fargo” og “The Big Lebowski”. Men i den minimalistiske fortælling om den jødiske forstadsfamiliefar Larry, der har mistet meningen med det hele, gemmer der sig en golem af en film, der i sin stille eksistentielle misantropi stiller alle de vigtige spørgsmål. Denne postmoderne fortolkning af Jobs bog er selvfølgelig pakket ind og serveret i brødrenes vanligt overlegne billedsprog, hvor der pertentligt er kælet for hver eneste scene.

Boblere: “Waltz with Bashir”, “Revolutionary Road”, “The Wrestler”, “Op”.

Søren Ildved (Benway): “Antichrist”

Blandt årets adskillige fremragende værker var der ingen, der i den grad slog benene væk under mig, som Lars von Triers “Antichrist”. Hvad, der virkede så rystende på mig, var dog ikke så meget de eksplicitte sekvenser, der fyldte så meget i dagspressen, men derimod de billeder og symboler, Trier synes at hente op fra de mest skjulte sider af underbevidstheden, og som nødvendigvis frembringer en reaktion.

På trods af den barske historie er filmen dog også fyldt med forbløffende smukke billeder og nogle formidable skuespilspræstationer af Willem Dafoe og Charlotte Gainsbourg. Utallige film stryger en blidt med hårene, mens de leverer de sædvanlige fortællinger, men det er de færreste film, der har modet til at gøre det modsatte. Had den, eller elsk den. “Antichrist” er en film, der simpelthen ikke lader sig ignorere.

Boblere: “Hunger”, “Doubt”, “Op”, “Avatar”.

Hvilke film, synes du, er årets bedste? Klik på “Deltag i debatten” nedenfor for at kommentere artiklen.