James Camerons “Avatar” vippede i den forgange uge “Titanic” af pinden som den mest omsættende film nogensinde, når man ikke tager højde for inflation, og sci-fi-filmen fortsætter med at lægge afstand til den tidligere rekordindehaver.
De nyeste tal viser, at filmen nu har rundet en ny, magisk grænse og omsat for 2 milliarder dollars på verdensplan! Det svarer til 10,66 milliarder kroner.
I USA ligger filmen i toppen af boxoffice-listen for 7. uge i træk, og om den kan slå “Titanic”s rekord på 15 uger som nr. 1, vil tiden vise.
Hvis man hører til en af de vel efterhånden få, der endnu ikke har fået set “Avatar”, har man stadig mulighed for at se filmen i biografer rundt om i landet.
#91 filmz-ab 14 år siden
#92 Zyphax 14 år siden
At jeg forventede Braveheart af The New World var ikke helt hvad jeg mente, men fair, for det var hurtigt og mangelfuldt formuleret.
Hvad jeg ville fortælle med det var at mine kammerater og jeg glædede os meget til at se The New World, da vi ud fra trailerne forventede en stor, episk og dramatisk historisk film i samme genre som f.eks Braveheart, Den Sidste Mohikaner, Danser med Ulve og Glory (ikke at forveksle at jeg troede historien ville være det samme). Mest af alt glædede vi os til en storfilm som var naturalistisk fotograferet og helt uden brug af CGI, som vi efterhånden var begyndt at blive lidt træt af ovenpå Spiderman, Ringenes Herre og de nye Star Wars-film (ikke at beklage eller nedgøre CGI, vi savnede bare flot fotografering i en storfilm). - Vi var dog ikke forberedte på den utrolig stille og dæmpede fortællestil der er i The New World, og slet ikke vant til det. Vi forventede hele filmen igennem at lige om lidt så blev den dramatisk og fortalt på traditionel vis med opbyggende spændingskurve, men det skete aldrig. - Men efter at jeg har set den igen tøver jeg ikke med at sætte den i samme kategori som ovennævnte film, storladendt historisk epos.
Nogle film bliver bedre ved et gensyn, andre gør ikke. Det kommer an på om filmen for dig kan bære det efter du har gennemskuet hvad det er for en oplevelse. Men faktum er at man nemt kan ødelægge første syn af en film ved at være forudindtaget. Nogle siger at en god film sagtens kan ryste forudindtagethed af undervejs, dette sker ofte, men sku ikke altid.
Selv har jeg lært mig at være mere åben overfor film som stilmæssigt ikke falder i min smag, og det har givet mig bedre oplevelser i nogle tilfælde :)
#93 filmz-ab 14 år siden
God forklaring. Jamen det er bare en ærlig snak og måden du oplevede det på. Jeg kan umiddelbart ikke nikke genkendelse til sådan en situation, hvor man havde nogle forkerte forventninger. Hvis filmen er god og vedkommende for mig, så er den det. Nogle gange bliver jeg positivt overrasket, andre gange slemt skuffet. Og når jeg er slemt skuffet, så kan det jo skyldes filmene bare er ringe (efter min standard og opfattelse) eller ikke kunne leve op til de forventninger jeg havde (her skal man passe på med de urimelige forventninger). Og jeg har endnu ikke oplevet, at mine forventninger var decideret forkerte, hvor jeg blev ført bag lyset, som du gjorde med New World. Jeg vil dog vædde med, havde du kendt til instruktøren, så kom filmen og stilen ikke bag på dig. Men du kan selvfølgelig ha en god grund til, at du ikke kendte ham?? Som sagt, jeg har før oplevet nogle film taber og andre vinder, men det er mere i takt med udvikling og årene.
#94 Michael Andersen 14 år siden
Man har kritiseret for noget som ikke er i manuskriptet. Er det en god måde at give kritik på?
Jeg synes personligt derimod at kritik er meget mere velkommen, når den kigger på om en film lever op til dens egne ambitioner, i stedet for om den lever op til tilskuerens forestillinger om hvordan en film skal skrues sammen.
Mange bedømmer film med følelserne, hvilket er helt fair, men kritikken bliver bare meget mere nuanceret og interessant, hvis man samtidig også lige kan træde et par skridt tilbage og anskue værket med det kølige overblik.
#95 filmz-ab 14 år siden
Jeg dømmer stort set altid med følelserne, men kan også sagtens være objektiv. Selvom jeg roser en film som Rambo, kan jeg godt se dens fejl og mangler, og selvom jeg ikke kan lide en film som Blade Runner, kan jeg sagtens se nogle af dens kvaliteter.
#96 Michael Andersen 14 år siden
Jep, og derfor er kritikken kritisabel, for "Avatar" er ikke sådan en film. Filmen er et udstyrsstykke, som "A New Hope." Typisk har den slags ikke det bedste skuespil og historien er simpel nok så de mindste også kan være med. Man kan sagtens putte mere dybde i den slags film, men så er det en helt anden film. "The Empire Strikes Back" f.eks.
#97 BN 14 år siden
Tjah ... Selve håndværket kan jo være aldeles fremragende. Men hvad hvis historien ikke interesserer én? Hvad hvis man ikke føler for og med hovedpersonerne?
Mit eget kølige overblik kan f.eks. ikke få mig udenom den konklusion, at Daniel Day-Lewis's skuespilpræstation i 'There Will Be Blood' er aldeles fremragende, og at billedsiden er flot. ... Men jeg er ligeglad med hans karakter, Plainview, og jeg finder det anstrengende med et to timer langt, ensidigt fokus på et dumt svin. Så hvad nytter det, at skuespil og cinematografi er helt i top?
Mit kølige overblik siger mig, at mange andre er vild med filmen. Men hvad hjælper det MIG?
Et andet eksempel: Jeg kunne godt lide Timothy Dalton i rollen som James Bond. Men han blev i 1995 udskiftet med Pierce Brosnan, og dermed man gik væk fra den brutale, seriøse stil, som de to sidste film havde haft. ... Hvis jeg skal bedømme Pierce Brosnan's fire Bond-film ud fra hvad de er, og altså ikke ud fra hvad de kunne have været (hvis Timothy Dalton havde beholdt rollen), ser jeg en glat, selvglad fyr med flødebollefjæs der låner visse af Roger Moore's manerer. Og jeg ser en film, der med sin evindelige larmende skyderier og eksplosioner dræner actionscenerne for spænding. Resultat: Min interesse er lig nu.
Hvad nu hvis jeg bedømmer Pierce Brosnan's fire Bond-film ud fra de kunne have været, idet jeg sammenligner med Timothy Dalton's to film. Ja, så er min konklusion den samme som du lige har læst. Hvis man er faldet for en bestemt skuespiller og nogle bestemte særpræg ved en filmserie, er det naturligt, ja, uundgåeligt, at man gerne vil have mere fra samme skuffe. Og dette er jo ikke blot et rent personligt hensyn. Nej, for samme skuespiller og samme hovedingredienser skaber jo også kontinuitet fra film til film.
Et tredje eksempel: De to Godfather-film fra 1970'erne har noget af det bedste skuespil, en af de bedste (gangster)historier, noget af det bedste underlægningsmusik m.m. jeg nogensinde har set i en film. Og jeg kan virkelig godt lide disse film. Men de får aldrig en plads på min Top10. Hvorfor ikke? Fordi jeg bedømmer film med følelserne, og jeg mangler simpelthen en person, jeg kan føle større sympati for, og om hvis skæbne jeg ikke tænker: 'Det var du selv ude om. Forbrydelse betaler sig ikke.' Det er nemlig sådanne film der appellerer mest til mig.... Ikke sådan at forstå, at jeg ser det som en fejl ved Godfather-filmene. Næh, mit kølige overblik og mine følelser fører i dette tilfælde til én og samme konklusion: Coppola har lavet to fejlfrie mesterværker, og personerne er skildret både på en både realistisk og nuanceret måde. Flere af dem forsøger på deres egen særlige måde at gøre noget godt eller være der for hinanden.
Hvis man udelukkende skal bedømme en film ud fra manuskriptforfatterens og instruktørens intention med den, så må jeg - som et fjerde eksempel - konkludere, at den seneste Rambo-film er en yderst vellykket film ...... hvis altså intentionen (læs: det der skulle lykkes) var at lave en hjernedød, overdrevent blodig og voldelig action-film og droppe enhver form for karaktertegning. Ud fra denne målestok findes der utvivlsomt langt flere gode film uden jeg hidtil har vidst af!
Mon ikke enhver konklusion ang. "vellykket" og "mislykket" må bero på det enkelte individ og vedkommendes oplevelse fremfor filmskabernes intentioner? ;-)
Hvis man i en anmeldelse af en film, man ikke kan lide, husker på objektiv vis at påpege dens positive sider (hvis sådanne forefindes), synes jeg, det er i orden, at man derudover lader følelserne tale og primært fokuserer på de negative ting.
#98 Michael Andersen 14 år siden
Smag og behag har jeg ingen problemer med :)
Selvfølgelig ikke udelukkende, men det er er den ene side af sagen og den kan JEG som DIN læser bruge til noget, fordi du konkret forholder dig til filmen. Den anden og lige så vigtige side er om du synes om det eller ej. Men kritik som "Fuck den var dårlig, for den havde jo ingen dybde eller en original historie" kan JEG derimod ikke bruge til noget, for det er slet ikke "Rambo"s ambition.
#99 filmz-Bruce 14 år siden
Aaaaajjr nu hopper jeg så af :) Hvis den slags skal afholde mig fra at kritisere film, så er det lige pludselig forbudt territorie at kritisere Crank 2 for elendig skuespil under parolen "sådan en film er det ikke". Så er det jo nærmest et carte blanche stempel for at lave tyndhudede film og kritikken må man så gemme væk, fordi filmen netop gerne vil være en tyndhudet film :) Avatar KUNNE jo sagtens have været en film med mere pondus og bedre eksekveret historie, mere variation i persongalleriet. Det var det ikke og det kritiserer jeg og så må man godt kritisere mig for det :)
#100 Michael Andersen 14 år siden