Avatar” har for alvor gjort 3D populært i Hollywood, og bl.a. vil den nye udgave af “Spider-Man” blive lavet i tre dimensioner.

I den forbindelse fortæller “Avatar”-produceren John Landau, at James Cameron har mødtes med “Spider-Man”-instruktøren Marc Webb for at diskutere udfordringerne i at optage filmen i 3D.

Landau fortæller, at de gerne vil hjælpe filmskabere, der ønsker at lave deres film i 3D fra starten af. Dog synes han ikke om den nye og billigere trend med at konvertere film, der er optaget i 2D, til 3D.

”‘Clash of the Titans’ bliver udsendt i 3D. De konverterer den hurtigt til 3D. Det er jeg ikke tilhænger af. Hvis du vil lave en 3D-film, så optag den i 3D,” siger Landau.

Den nye “Spider-Man”-reboot vil svinge ind i biograferne 3. juli 2012.

Klik her for at læse flere nyheder om den nye “Spider-Man”.



Vis kommentarer (42)
Gravatar

#41 filmz-Bruce 14 år siden

Anmeldere bedømmer film og dette indikerer vel også, at de har en mening om, hvad der er en god og en dårlig film? Mad anmeldere går rundt og prøvespiser og giver restaurationer karakterer. Nogle synes hængerøvs bukser er forfærdelig andre ikke.

I alle henseender på denne planet, bruger alle individer dagligt deres dømmekraft til fra- og tilvalg.

"Hver mand sin smag", indeholder den sandhed, at vi alle HAR hver vores smag. Det er også det eneste, som er at hente deri. Forsøger man at få citatet til at fremstå som en indikation af, at alles dømmekraft er lige god, lige meget værd, så er den hel gal og bliver istedet et dansk frikadelle citat, formentlig opfundet i 1968 i en ordentlig hash koger.

Nej. Alles dømmekraft er ikke lige meget værd, eftersom dette i såfald totalt underminerer kravet om uddannelse og stræben efter viden. Jævnført hermed, er alles smag ikke lige god, uanset hvor problematisk og umuligt emnet måtte være at debattere. Bag "smag", ligger der viden til grund og dette er alt andet end noget at være pragmatisk om! Liberalisme og socialisme er heller ikke lige godt. Men det er stadig "smag".
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#42 FrankogenSten 14 år siden

Jeg mener bare at man ikke bare som én person kan stille sig op og prædke om hvilken film man skal kunne se er god, og hvilken en man ikke kan. Og så snakker du om når man bruger citattet generelt. Jeg hentød bare til at hver person kan se forskelligt på en film.

Det er det samme med musiksmag. Der findes mange tumper som prædker med hvilken stilart/genre er den eneste rigtige at lytte til, eller hvilken slags, man ikke kan kalde musik osv. Også med dans.

Jeg kan relatere det til mange andre ting, som står for samme problem hvor folk bare er for forskellig.

Skriv ny kommentar: