Anthony Russo bekræfter, at Marvel-filmen “Endgame” bliver rekordlang.
Marvel-filmen “Avengers: Infinity War” er den hidtil længste i MCU. Men det ændrer sig om tre uger.
For alt tyder på, at de 149 minutter med “Infinity War” bliver udvidet betydeligt med “Endgame”.
Flere amerikanske giganter skilter nu offentligt med 182 minutter – læs om det her.
Endnu har Marvel Studios ikke meldt officielt ud, men nu bekræfter Anthony Russo, at spilletiden bliver i nærheden af de tre timer:
”Vi har endnu ikke en officiel, fastlagt spilletid, men vi er i nærheden af det,” siger Marvel-instruktøren til Fandango.
Således finpudser Russo-brødrene endnu på “Avengers: Endgame”, så den endelige spilletid kan blive justeret med et par minutter mere eller mindre i forhold til de 182 minutter.
“Avengers: Endgame” får dansk premiere d. 24. april.