Det er allerede sikkert, at det er Zac Efron og Dwayne ‘The Rock’ Johnson, der skal spille de mandlige hovedroller i filmatiseringen af tv-serien “Baywatch”. Nu er det så blevet afsløret, at “True Detective”-baben Alexandra Daddario skal spille den kvindelige hovedrolle som Summer, skriver Deadline.

Se også: The Rock trækker i badetøjet i ny “Baywatch”-film

Daddario skal være Zac Efrons flirt, der skal spille rollen som den unge livredder, der bryder reglerne, men som danner makkerpar med den mere erfarne, regelrette livredder spillet af Dwayne Johnson.

Alexandra Daddario spillede tidligere på året rollen som datter for netop Dwayne Johnson i katastrofefilmen “San Andreas”.

Rollen som Summer blev i den populære tv-serie fra 90’erne spillet af Nicole Eggert. Tilbage mangler “Baywatch”-filmen nu at udfylde rollen som CJ, der som bekendt blev spillet af Pamela Anderson i serien.

Det bliver “De satans chefer”-instruktøren, Seth Gordon, der skal instruere dette reboot, som Paramount håber, kan blive en succes i stil og liga med “21 Jump Street”.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (2)
Gravatar

#1 123456789 9 år siden

Tja alt er vel bedre end Pamela Anderson
Gravatar

#2 benom 9 år siden

jatak siger jeg bare.

Hun får da godt nok mundvandet til at drive!

Skriv ny kommentar: