CNN har kigget lidt på handlingen bag den kommende James Bond film, den 20. i rækken.

Her fortæller Pierce Brosnan at plottet vil være mere lige ud af landevejen denne gang, og at historien vil handle om at Bond bliver forrådt af nogle af sine egne folk, og må kæmpe for at genvinde sin position.

Derudover vil der være en del nostalgiske henvisninger til de gamle Bond film, såsom de allerede offentliggjorte billeder af Halle Berry som kommer op af vandet iført en badedragt meget lige den Ursula Andress havde på i den første Bond film, “Dr. No,” samt scener hvor Bond udsættes for faretruende laserstråler som i “Goldfinger,” og hvor Bond træder ud af sit dykkerudstyr og afslører en smoking inden under.

Men derudover vil alt være ved det gamle, med masser af Bond-babes, hi-tech dimser og action.

Den nye Bond film er også den dyreste i rækken, med et budget på 100 millioner dollars. Heraf er 2,5 millioner dollars gået til 11 identiske Aston Martins.

“Die Another Day” har præmiere i Danmark den 7. februar 2003.



Vis kommentarer (2)
Gravatar

#1 filmz-Daniel_Logan 22 år siden

"Day Another Day"
-har aldrig hørt om den.
----------
I am like a wild horse, and you can't tame me..
Gravatar

#2 commy 22 år siden

er nu rettet.

Skriv ny kommentar: