Idris Elba får dyrekongens vrede at mærke i den første trailer til Universal-filmen “Beast”.
Traileren introducerer os til Elbas karakter, enkemanden Dr. Nate Samuels, der sammen med sine to døtre rejser til Sydafrika, hvor han først mødte deres mor. De rejser sammen hen til en familieven, der styrer et vildtreservat, men på en tur i det dyrefyldte område angribes de af en nådesløs løve.
“Beast” slutter sig til film som “Jaws” og “Crawl” som endnu en fortælling om en rovæder på menneskejagt. Denne gang er det altså løven, der står for skud, og det er ikke nogen sød Simba, som vores hovedpersoner, står over for. Du kan se traileren herunder.
Over for Idris Elba spiller Sharlto Copley (“District 9”), Riley Keough (“The Devil All the Time”), Iyana Halley (“This Is Us”) og Leah Sava Jeffries (Disneys kommende “Percy Jackson and the Olympians”-serie).
Læs også: “Neill Blomkamp er langt henne i skrivefasen af ‘District 9’-opfølger”
Filmen er instrueret af den islandske instruktør Baltasar Kormákur (“Everest”) og skrevet af Ryan Engle (“Rampage”).
“Beast” står til at få dansk premiere den 22. september i de danske biografer.
#1 Movie Daddy 2 år siden
#2 sraw rats 2 år siden
Så se en god Africa film en med en psykopat morder løve.
The Ghost and the Darkness med Michael Douglas & Val Kilmer
#3 Thomas82 2 år siden
Helt enig, den er god :)
#4 Dolle19 2 år siden
(Freddator All the way.)
#5 Movie Daddy 2 år siden
Den har man da set (LOL)
Det var jo fra den tid at man lavede gode film. Syntes personligt selv, at der bliver lavet så mange skod film for tiden.
Tror sku jeg lige vil gense The Ghost and the Darkness
(tak for opmærksomheden på den igen. havde glemt den)