Luke Evans og Josh Gad er tilbage som Gaston og LeFou i en kommende live action-“Beauty and the Beast”-musicalserie på Disney+.

Serien, der har den noget upraktiske midlertidige titel “Beauty and the Beast”, introducerer den talentfulde Briana Middleton, der skal spille LeFous stedsøster Tilly. Middleton er et nyt navn for de fleste, og hendes spillefilmsdebut, George Clooneys “The Tender Bar”, har endnu ikke haft premiere.

Den 8 episoder lange serie vil foregå flere år før hændelserne i 2017’s live-action remake af “Beauty and the Beast”. Her følger vi trioen bestående af Gaston, LeFou og Tilly, der tager på et uventet, eventyrlig og romantisk eventyr, efter afsløringer fra Tillys fortid kommer frem.

Som tidligere rapporteret, vil serien blive en oprindelseshistorie for det umage makkerpar. Derudover vil serien også give os svar på, hvordan originalfilmens troldkvinde kastede den skæbnesvangre besværgelse over den unge prins, der i filmen blev spillet af Dan Stevens.

Om Stevens også vender tilbage, er ikke til at sige endnu.

Seriens første episode vil blive instrueret af Liesl Tommy, der tidligere har instrueret et afsnit af hhv. “Jessica Jones” og “The Walking Dead”. Gad fungerer co-showrunner sammen med “Lost”-producerne Edward Kitsis og Adam Horowitz.

Alan Menken, der både komponerede den originale “Skønheden og udyret” og dens remake, vil bringe magien tilbage til Disney-universet som seriens komponist.

“Beauty and the Beast”-serien begynder produktion i foråret 2022.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: