“De vilde svaner” er navnet på en ny dansk film, der er baseret på H.C. Andersens eventyr, og som har scenografi og kostumedesign af Dronning Margrethe II.
Filmen er optaget ved hjælp af green screen-teknik, hvor skuespillerne spiller foran et grønt lærred, hvorefter alt omkring skuespillerne indsættes digitalt.
I filmen lever den lille prinsesse Elisa (Stine Fischer Christensen) lykkeligt med sine 11 brødre, da deres far, Kongen, gifter sig igen. Kongen er forblændet af den nye Dronnings (Benedikte Hansen) skønhed, så han sender Elisa bort samtidig med, at Dronningen forvandler brødrene til svaner.
Med hjælp fra en gammel kone genfinder Elisa sine brødre, der nu er svaner om dagen, men mennesker om natten. Hun vil gøre alt for at frelse sine brødre. Feen Fatamorgana (Ghita Nørby) viser hende i en drøm, hvordan hun skal sy 11 panserskjorter af nældehør, for at de kan få deres menneskeskikkelse igen. Men indtil det er sket, må hun være stum.
En række billeder fra optagelserne til “De vilde svaner” – hvor man bl.a. ser Dronning Magrethe II udfolde sin kreativitet – kan ses i galleriet her.
Filmen kan ses i biograferne 11. september.
#1 MOVIE1000 15 år siden
#2 monzoon 15 år siden
#3 frankdrebin 15 år siden
#4 Highland Park 15 år siden
#5 dewin 15 år siden
#6 MOVIE1000 15 år siden
Robert Knebber i Dronning Margethes kostumer
#7 Collateral 15 år siden
#8 bjerh 15 år siden