“Star Wars: The Rise of Skywalker”  bliver sandsynligvis længere end “The Last Jedi” – Don Williams tog fejl.

Lucasfilm er begyndt at informere de amerikanske biografer om en estimeret spilletid på “The Rise of Skywalker”.

Det sker, fordi biograferne på forhånd skal reservere tid til kommende film i programmet.

Derfor er der heller ikke tale om en endelig spilletid, som biograferne nu får, da der stadig bliver redigeret på filmen.

Men de 155 minutter, som biograferne er blevet informeret om, er tæt på den endelige spilletid, skriver Star Wars Unity.

Dermed tegner “Episode IX” – slutningen på ‘Skywalker-sagaen’ – til at blive franchisens hidtil længste.

Således er “The Last Jedi” med 150 minutter aktuelt den længste “Star Wars”-film foran “Attack of the Clones” (142 minutter) og “The Force Awakens” (135 minutter).

Tidligere på året teasede Don Williams – bror til “Star Wars”-komponist John Williams – en spilletid på 135 minutter, men det ser altså ikke ud til at blive tilfældet.

Læs også ‘“Star Wars”-trailer på vej – her er tidspunktet for nyt kig på “The Rise of Skywalker”‘.

“Star Wars: The Rise of Skywalker” får premiere d. 18. december.



Vis kommentarer (3)
Gravatar

#1 gladiator 5 år siden

Det er vel fordi de skal samle alle de tråde op, som Rian Johnson sked et stykke :D. Last Jedi var jo et makværk.
Gravatar

#2 Reborn Sith 5 år siden

#1 Er helt enig med dig. Men vi skal nok op på 3-4 timer :-)
It's all good man. Saul Goodman
Gravatar

#3 The one is back 5 år siden

1#Det er jo ikke en der skal ses så tit for at man har glemt den

Skriv ny kommentar: