“Spider-Man”-producent Amy Pascal teaser nu skurkeholdet Sinister Six – enten i SUMC eller i MCU.

I “Spider-Man: Homecoming” var Vulture skurken, hvilket blev fulgt op af Mysterio – og blandt andre en udgave af Sandman – i “Far From Home”.

Disse tre skurke er tilfældigvis også en del af skurkeholdet Sinister Six. Og det er sandsynligvis ikke tilfældigt, afslører “Spider-Man”-producent Amy Pascal:

”De skurke, vi nu har i vores univers, er de karakterer, der er i Sinister Six. Der sker måske noget med det,” siger Amy Pascal ifølge ComicBook.

De tre øvrige skurke i de originale Sinister Six er Doctor Octopus, Electro og Kraven the Hunter, hvor sidstnævnte er blevet nævnt som en mulighed til “Spider-Man 3” – læs om det her.

Om Pascals ‘Sinister Six’-planer omhandler Spider-Mans nu fortsatte eksistens i MCU eller en egen SUMC-film hos Sony, vides endnu ikke.

Den nye Marvel/Sony-aftaler giver flere muligheder, da den åbner for, at Spider-Man kan krydse universer.

Læs også ‘Her er Spider-Man-planen: Sådan vil Sony og Marvel deles om Peter Parker‘.

“Spider-Man 3” får premiere d. 16. juli i 2021.



Vis kommentarer (1)
Gravatar

#1 HighFlyer15 5 år siden

"blandt andre en udgave af Sandman"
Det er tyndt. Meget tyndt.

Skriv ny kommentar: