Danske biografejere frygter tiden efter coronakrisen, hvor der vil mangle premierefilm – håber på hjælp fra de danske politikere.
Den 12. marts lukkede de danske biografer efter påbud fra statsminister Mette Frederiksen. De holder stadig lukket.
Biografer med udstyr, husleje og lønninger til millioner af kroner kan ikke tjene penge ved at fremvise de nyeste premierefilm. Derfor kan de lige nu og her søge om hjælp igennem den økonomiske håndsrækning, som politikerne tilbyder coronaramte virksomheder.
Men hvad med tiden efter coronalukningerne? Filmz har talt med en række kilder om den kommende åbning af danske biografer. Fra Jylland og på Sjælland, små og store biografer.
Her forsøger man at klare sig igennem coronakrisen ved hjælp fra hjælpepakkerne – lukningen er til at forholde sig til, men svarene er straks mere vævende, når man spørger til den kommende åbning af Danmark og dermed også biograferne.
Før coronakrisen skulle april, maj, juni og juli byde på premierefilm som “Mulan”, “No Time to Die”, “Fast 9”, “Black Widow”, “Wonder Woman 1984”, “Ghostbusters: Afterlife” og “Minions 2”.
Alle storfilm, der med garanti ville hive et stort publikum ind i de danske biografer. Alle er de nu blevet udskudt til senere – hvad skal biograferne i Danmark så vise, når de åbner igen?
Svaret findes ikke lige nu. Nogle håber, at Disney hurtigt vil komme de åbnede biografer til undsætning med “Mulan” eller måske “The New Mutants”, selv om USA til den tid formentlig endnu vil være lukket.
Andre peger på lokal hjælp i form af en hurtig retur til premiereplanen for den danske bestseller-filmatisering “Undtagelsen”, der skulle have haft premiere i april, men som nu er udskudt på ubestemt tid.
I Kina har de planlagt at give repremiere på gamle storfilm som “Avatar”, “Avengers: Endgame” og Christopher Nolans “Interstellar”. Den løsning kan også blive en mulighed i Danmark, men langt fra alle tror, at det vil lokke publikum tilbage igen i samme antal som før coronakrisen.
Endelig er der dem, der inderst inde håber, at de danske biografer ikke får lov til at åbne før til august, hvortil en stor Hollywood-film som “Wonder Woman 1984” er flyttet.
For uden film på hylderne giver det ikke mening at åbne biograferne igen. Biograferne er ikke som bageren eller frisøren, der fra dag ét igen kan begynde at bage brød eller klippe hår, siger en biografejer til Filmz.
Ens for alle de biograffolk, som Filmz har talt, er, at de hver især tror på, at lige netop de vil overleve tiden efter coronakrisen, men at de manglende store premierefilm i 2020 potentielt kan føre til lukninger, konkurs og biografdød rundt om i Danmark.
Hos brancheforeningen Danske Biografer anerkender direktør Lars Werge den bekymring:
”Det er et helt særligt problem for biografbranchen. Vores branche har særlige forudsætninger, hvor vi er afhængige af filmselskaberne, der lige nu udskyder årets premierefilm. Det vil ramme biograferne, og det er der ikke særlig stor viden om i den politiske verden,” siger Lars Werge til Filmz.
Det er således ikke de konkrete lukninger, som biograferne frygter mest, men derimod de efterfølgende konsekvenser af coronakrisen, hvor biografer i de første mange måneder kan se frem mod en nærmest tom premierekalender.
Lars Werge ved godt, at kulturminister Joy Mogensen ikke bare kan ringe til Hollywood og fremrykke premierefilm særligt til danske biografer, som kan se sig rundt om i et Europa, hvor de fleste andre lande sandsynligvis må holde lukket i endnu længere tid.
Direktøren for Danske Biografer vil dog gerne sende en særlig appel på vegne af biograferne i Danmark til kulturministeren og de folkevalgte:
”Politikerne skal hjælpe os. Det er mit håb.”
Læs også ‘Flere storfilm flygter fra 2020 – kun 2 tilbage denne sommer‘.
Der er 169 biografer i Danmark.
#41 Mads47 4 år siden
#42 MacGuffin 4 år siden
#40 og 41: Men er det en kunstform? Det er der stærkt delte meninger om.
#43 Blandet Landhandel 4 år siden
Det er ligeså meget en kunstform som film er. At påstå andet ville enten bunde i uvidenhed om formatet eller blot ren misforståelse af selve begrebet.
#44 MacGuffin 4 år siden
Men så lad os sige det er en kunstform, men er den dyrere end at producere end biograffilm. Næppe. Allerhøjst på nogenlunde samme niveau gennemsnitligt.
https://en.wikipedia.org/wiki/List_of_most_expensi...
#45 Justin 4 år siden
Artiklen i LA times som jeg omtalte, omtaler kun USA og Canada, og der blev du sur over jeg ikke brugte internationale tal, men når jeg citerer en artikel er jeg nød til at bruge de tal der er i artiklen.
Der stod ikke i nogle regler at Netflix skulle give sine film biografpremiere for at deltage, så Netflix overtrådte ingen fransk lovgivning
Jeg er glad for at du endelig indrømmer at biograferne faktisk modarbejder en ændring at vinduet.
Branchen har allerede skudt sig selv, hvor kraftigt blodtabet bliver finder vi ud at på den anden side.
Man glemmer filmene, det er derfor at studierne gerne vil have vinduet til at være kortere, så folk ikke har helt glemt filmene når biograferne endelig slipper dem
#46 MacGuffin 4 år siden
Nej, det stod der ikke i reglerne. Men reglerne blev ændret med FULD OPBAKNING fra hele den franske filmbranche.
Du fortolker forkert på det jeg skriver. Biograferne er da mødt op til forhandlinger om afkortning af vinduet. De amerikanske studier vil blot ikke kompensere biograferne for deres tab. Der bør være forståelse for at en forretningsmand ikke vil betale samme pris for et forringet produkt.
Du er uden for almindelige pædagogisk rækkevidde. Du skaber dine egne fakta. Du befinder dig i en fantasiverden uden forståelse for filmindustriens mekanismer, endsige almindelig forretning.
Spild af tid at fortsætte denne diskussion i denne tråd.
Sidste fra mig.
#47 Justin 4 år siden
Ja, jeg ved godt du blev sur over tallene.
Jeg er glad for vi er enig i at Netflix ikke brød nogle regler
Hvis biograferne ville lide et tab ved samtidig streaming, vil det jo sige at deres forretning er bygget på de er de eneste der kan vise filmen, det har jeg hele tiden sagt og du plejer at benægte,
#48 Blandet Landhandel 4 år siden
Det giver ikke mening at linke til en Wikipedia artikel i denne sammenhæng da langt størstedelen af de største spil ikke har offentliggjort produktionsomkostningerne. Et spil som f.eks. Red Dead Redemption 2 er flere steder anslået til at have kostet mere end $600 mio. dollars at producere. Jeg er meget interesseret i at læse om dine stærkt delte meninger om spil som kunstform, da de næsten alle indeholder en grafisk del, en interaktiv del og en historie med tilhørende karakterer og morale. Det må være virkelig svært at argumentere imod spil som kunstform.
#49 Geekalot 4 år siden
Men sætter du det ned til blot 1 måned, så vil der være for mange der fra vælger biografen.
Nu har jeg aldrig været den helt store fan af biografer. Men det er der rigtig mange der er, så at sætte premiere film på markedet for os alle efter kun 1 måned, vil lukke rigtig mange biografer.
Ved ikke lige hvad der sker for Kim, men Kim 2,0 giver lidt mere mening. Han har lidt ret i hvad han skriver. Og tro mig jeg troede aldrig jeg skulle komme til at skrive det :)
Der giver hvert fald bedre mening hvad han skriver når det er uden de personlige kommentarer, men det er/har jeg selv bidraget lige så meget med :/
#50 MacGuffin 4 år siden
Jeg taler om gennemsnitsbudgetter på spil og biograffilm. Tvivler på der er den store forskel. At et spil kommer op i de højder modsvares af de kommende Avatar.