Det er snart et års tid siden, at der var nyt omkring Universal Pictures’ planlagte filmudgave af “BioShock”, der bygger over Take-Two Interactives populære videospil.
Dengang forlød det, at Gore Verbinski havde opgivet at instruere filmen, men dog stadig ville producere. I stedet ville Juan Carlos Fresnadillo (“28 uger senere”) overtage instruktørstolen.
Se også: Universal finder ny instruktør til “BioShock”.
Verbinski fortæller nu, at projektet stadig er under udvikling – på trods af bekymringer om budgettet.
”Problemet med BioShock var: R-rated film, under vandet, horror. Det er en virkelig dyr R-rated film,” siger produceren, der nu sammen med Fresnadillo forsøger at skære i budgettet, uden at det kommer til at gå ud over filmens kvalitet.
Verbinsky er heller ikke bange for, at publikum er trætte af computerspilfilmatiseringer, selvom “Prince of Persia: The Sands of Time” skuffede omsætningsmæssigt, idet “BioShock” ifølge produceren har en virkelig god historie.
Gore Verbinski, der for alvor slog sit navn fast i Hollywood som instruktør på de tre første “Pirates of the Caribbean”-film, er næste gang aktuel i biograferne med den animerede “Rango”, der får leveret stemmer af bl.a. Johnny Depp, Abigail Breslin og Bill Nighy. Traileren til “Rango” kan ses her.
Klik her for at læse flere nyheder om “BioShock”.
#31 MOVIE1000 14 år siden
#32 Notional 14 år siden