“Game of Thrones”-skuespilleren Jason Momoa kan se frem til at kæmpe med en ikonisk DC-skurk i den kommende “Aquaman”-solofilm. Det forlyder nemlig, at selveste Black Manta bliver hovedskurken.
Se også: Video: Mød Aquaman, Cyborg og The Flash i “Justice League”
Det er The Wrap, der erfarer, at Aquaman tager kampen op med en af sine klassiske ærkefjender i den kommende solofilm. Der er nemlig tale om Black Manta.
Black Manta har ingen medfødte superkræfter, men det betyder ikke, at han bliver en nem opgave for Aquaman. Han bærer nemlig en dragt, der giver ham særlige kræfter – kræfter, der gør ham i stand til at udfordre Aquamans herredømme i havet.
Black Manta er for Aquaman, hvad Jokeren er for Batman. Så DCEU – DC Extendend Univers – ser altså ud til at sætte fuld tryk på “Aquaman” fra første færd.
Det er “Fast & Furious 7”-instrutør James Wan, der står bag kameraet på “Aquaman”, som ventes at få premiere i 2018.
#1 Geekalot 8 år siden
#2 Nicki52 8 år siden