Marvels MCU bliver mere og mere internt. Nye helte bliver præsenteret i den ene film, som der så bliver fulgt op på i den næste. Sådan bliver det også med “Black Panther”, der følger direkte op på titelrollens introduktion i “Captain America: Civil War”.

Se også: Winter Soldier vender muligvis tilbage i “Black Panther”

I “Civil War” mistede det afrikanske land Wakanda sin konge, hvilket sønnen satte ud for at hævne som Black Panther. Og den intro bygges der direkte videre på i den kommende solofilm:

”Jeg synes, at det var en god introduktion til ham. Vores solofilm begynder kort efter slutningen på ‘Civil War’. Så vi ser ham sørge og begynde at tage kontrol som konge over sit eget land,” siger manuskriptforfatter Joe Robert Cole til Slashfilm.

Således skal du sandsynligvis have set “Civil War” for ikke at være bagud på point til Ryan Cooglers “Black Panther”-film. Det har du til gengæld også gode 18 måneder til at få gjort.

“Black Panther” får premiere d. 15. februar i 2018.

Følg FILMZ på FACEBOOK.



Vis kommentarer (1)
Gravatar

#1 Morpheus 8 år siden

Det lyder fantastisk!

Skriv ny kommentar: