Blades første soloeventyr i MCU bliver et nådesløst et af slagsen.

Udfordringerne med Marvel Studios’ kommende “Blade” har til tider været bekymrende. Med en rokade på instruktørposten samt flere forfejlede manuskripter, som efter sigende fik filmens stjerne Mahershala Ali til at overveje at droppe ud af projektet, har produktionen ikke ligefrem været så lovende, som man kunne have håbet. Nu er der dog spændende nyt for fans af vampyrjægeren.

I et nyt interview med Deadline har instruktør Yann Demange nemlig afsløret, at filmen har fået en R-rating. Det betyder altså, at grænsen for hvad man kan vise på skærmen i form af vold og nøgenhed er blevet skruet højt op, mens der er åbnet op for et helt ny katalog af bandeord.

Det er et sjældent syn i superhelteverdenen, men film som “Logan” og “Deadpool” har tidligere opnået R-ratingen – og har tilmed nydt stor succes med den. “Blade” bliver dermed den anden film i MCU til at opnå den berygtede rating. Den første er Shawn Levys kommende “Deadpool 3”.

Læs også: “‘Deadpool 3’-premieredato i maj udskudt grundet strejke”

“Blade”, hvis oprindelige premieredato lå tidligere i denne uge, den 3. november, får premiere den 14. februar 2025.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: