“Bond 25”-drømmen for Daniel Craig er at skabe en moderne “From Russia with Love”.

Den regnes for én af de bedste “Bond”-film – og det er Sean Connerys favorit.

Nu drømmer Daniel Craig om at skabe en moderne udgave af netop “From Russia with Love” fra 1963.

Det var lige ved at ske med Danny Boyle som instruktør. Boyle og makkeren John Hodge havde en koldkrigs-idé til “Bond 25” – i stil med “From Russia with Love”.

Men Boyle og Hodge ville angiveligt gå for vidt med Bond i forhold til Craigs smag. Måske de endda ville dræbe James Bond – læs om det her.

Det samme skete med Peter Morgan (“The Crown”), som Daniel Craig i sin tid fik til at skrive “Bond 23”, skriver IndieWire.

Craig ønskede sig også dengang en moderne “From Russia with Love”, hvilket endte med “Once Upon a Spy”, hvor Bond sluttede med at dræbe M, der var blevet afpresset af en tidligere sovjetisk spion.

Også det var for meget for Craig, der af stumperne fik udviklet “Skyfall”.

Nu er Cary Fukunaga kommet om bord som instruktør med manuskript fra “Skyfall”-forfatterne Neal Purvis og Robert Wade, der endelig skal give Craig den moderne “From Russia with Love”, som han ønsker sig.

“Bond 25” får premiere d. 14. februar i 2020.

 



Vis kommentarer (1)
Gravatar

#1 Geekalot 6 år siden

Og jeg ønsker en James Bond uden Daniel Craig.
Men vi kan ikke altid få hvad vi gerne vil.

Skriv ny kommentar: