Netflix har frigivet første plakat til Paul Greengrass-filmen “22 July”.

Tidligere på året var der premiere på Erik Poppes “Utøya 22. juli” – læs anmeldelsen her.

Men det bliver ikke den eneste spillefilm om Anders Behring Breiviks terror-angreb på den norske ø Utøya tilbage i 2011.

“Bourne”-instruktør Paul Greengrass giver senere på året Netflix-premiere til nok en filmatisering, der får verdenspremiere på filmfestivalen i Venedig, hvorfra Montages har delt den første plakat til “22 July”.

Greengrass har stor erfaring med denne slags tragedier baseret på virkelige hændelser som i “United 93”, hvor instruktøren behandlede terror-angrebet d. 11. september i 2001.

“22 July” får premiere på Netflix d. 19. oktober.


Vis kommentarer (2)
Gravatar

#1 Geekalot 1 år siden

Må nok indrømme jeg springer denne her over. Om det er for jeg syntes det er usmageligt eller det er for tidligt at lave en film om det, ved jeg ikke lige helt.
Gravatar

#2 SublimeKen 1 år siden

Synes den virker lidt unødvendig, med tanke på Utøya 22. juli, som jeg syntes viste begivenhederne med nok mængde respekt, omtanke og empati, at det lige kunne gå an. Desuden var ofrene som overlevede også glade for den film.

Men kan ikke helt se hvorfor vi behøver en film til, andet end for amerikanernes skyld, som jo hader undertekster. Men der var ingen amerikanere involveret i massakren, så at man skal tage hensyn til at de hader undertekster, synes måske lige er at stramme den lidt.

Skriv ny kommentar: