“Star Wars: The Rise of Skywalker” har potentiale til at blive mindst lige så stor som “The Last Jedi” – når næppe “The Force Awakens”.
“The Force Awakens” er den største film i USA nogensinde – og på en fjerdeplads globalt kun overgået af “Titanic”, “Avatar” og “Avengers: Endgame”.
Så stor bliver “Star Wars”-afslutningen på ‘Skywalker-sagaen’ næppe. Men “The Rise of Skywalker” bliver alligevel med garanti én af årets største film.
I sidste uge åbnede forsalget til “Episode IX”, hvilket nu danner baggrund for den første Box Office-analyse.
Box Office Pro vurderer nu, at “The Rise of Skywalker” kommer til at åbne med et nordamerikansk billetsalg på imellem 185 og 225 millioner dollars med et forventet US-billetsalg på 550-750 millioner dollars.
Til sammenligning åbnede “The Last Jedi” med 220 millioner dollars i USA, hvilket dog var et stykke fra “The Force Awakens”-åbningen på 248 millioner dollars.
Således ligner det, at “The Rise of Skywalker” kan håbe på et billetsalg i nærheden af “The Last Jedi”, der er nr. 13 på den globale Box Office-liste.
Læs også ‘Danske Star Wars-fans raser over problemer med forsalget til “The Rise of Skywalker”‘.
“Star Wars: The Rise of Skywalker” får dansk premiere d. 18. december.
#1 OliverDK 5 år siden
Jeg håber da den får god vind. Denne triologi har ikke været mig, men jeg ønsker da Disney Star Wars succes for at vi får meget mere Star Wars i bio'en og Disney+ fremover. Der er så mange fede historier i det univers.
#2 Johnny42 5 år siden
Rewatchability afgør så hvor godt den klarer sig i det lange løb.
#3 The one is back 5 år siden
ps there so much candy eye in the movie but it will not help the movie it is lost
#4 Gridlock 5 år siden
Den her side fortæller en anden historie.
Den siger at der en chance for at Rise of Skywalker muligvis åbner med den laveste opening af alle Star Wars film, dog åbner den også for muligheden for at den placere sig mellem TLJ og TFA.
Hvorvidt det viser sig og være sandt eller forkert, tjaa det må tiden vise kan være den viser sig og overgå alle andre film i Disney Star Wars og mange andre film i år.
Eller den kan vise sig og være den værste film (når det kommer til indtjening) eller måske ligger den sig i midten.
Tiden må vise hvad der sker.