Så skulle den slemme skurk i den kommende abe-film “Rise of the Apes” være på plads.

Valget er faldet på Brian Cox (“X-Men 2”, “Bourne duellen”). Det betyder, at Cox igen slår pjalterne sammen med instruktøren Rupert Wyatt, som også instruerede “The Escapist”, hvor Cox spillede hovedrollen.

Cox skal i “Rise of the Apes” spille den onde ejer af et dyrereservat, hvor ikke alle er lige venlige over for dyrene.

Den skotske skuespiller får følgeskab af James Franco, Freida Pinto, John Lithgow og Andy Serkis i filmen, som har manuskript af Amanda Silver og Rick Jaffa (“The Relic”).

Filmen skulle få amerikansk premiere 24. juni 2011.

Klik her for at se flere nyheder om “Rise of the Apes”.



Vis kommentarer (7)
Gravatar

#1 filmz-Claudius 14 år siden

Jeg vil godt nok gerne se Cox spille noget andet end den gemene skurk i bare en enkelt væsentlig rolle. Han er efterhånden ufatteligt type-castet som skurk.

Jeg mener: Stryker i "X-Men 2", Abbott i "Bourne Supremacy", Agamemnon i "Troy"...

Okay, han har spillet andet, men så har det primært været ret små biroller. Han gjorde dog en god figur som sådan over for Geena Davis og især Samuel L. Jackson i "Long Kiss Goodnight."
http://www.newsweek.com/2010/04/30/why-i-hate-3-d-and-you-should-too.html
Gravatar

#2 simonselvfed 14 år siden

"Red" er da et godt eksempel...

Jeg glæder mig til at have ham med. Han er en fed skuespiller og en god skurk. If it's not broken, don't fix it.
"One gay beer for me gay friend and one normal beer fer me, because I'm normal." - In Bruges
Gravatar

#3 CoolHandLuke 14 år siden

Et andet bud kunne også være den i artiklen nævnte "The Escapist"
Gravatar

#4 Yoda 14 år siden

#1

Selvom du har ret i, at Cox ofte bliver type-castet som skurk, så gør han nu altid en vidunderlig skurkefigur :-)

Han er i hvert fald - indtil videre - den primære grund til, at jeg gider se filmen.
Steven Spielberg: "Every time I go to a movie, it's magic, no matter what the movie's about."
Gravatar

#5 Lord Beef Jerky 14 år siden

"Red" er fantastisk!
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
Gravatar

#6 filmz-Claudius 14 år siden

Yoda (4) skrev:
Selvom du har ret i, at Cox ofte bliver type-castet som skurk, så gør han nu altid en vidunderlig skurkefigur :-)


Helt enig. Jeg påstår afgjort ikke, at Brian Cox ikke er god som skurk. Tværtimod. Jeg siger blot, at det ville være rart at se, om han også kan noget andet.

Of forresten, hvad pokker er der med folk der hedder Cox? Ronny Cox er også (en ligeledes fremragende) skurk i næsten alle film, han medvirker i.
http://www.newsweek.com/2010/04/30/why-i-hate-3-d-and-you-should-too.html
Gravatar

#7 Lord Beef Jerky 14 år siden

#6 Så se "Red" for pokker! Der er han ganske sympatisk.
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"

Skriv ny kommentar: