Empire kan fremvise en britisk plakat til “The Informant!”, hvor Matt Damon, der har hovedrollen, i bedste Lucky Luke-stil er hurtigere end sin egen skygge… eller måske er det skyggen, der er hurtigere end ham.

Plakaten kan under alle omstændigheder ses i filmens galleri.

“The Informant!” bygger på virkelige begivenheder fra begyndelsen af 90’erne og omhandler Mark Whitacre (Damon), der er vicedirektør for en af USA’s største virksomheder, ADM.

Whitacre går undercover for FBI for at afsløre verdensomspændende millionbedragerier i sin egen virksomhed og sætter derved både karriere og sin families sikkerhed på spil. Men da FBI skal til at lukke nettet om ADM, viser det sig, at Whitacre har haft sin helt egen dagsorden, som han har holdt skjult for både FBI, ADM og sin familie…

Steven Soderbergh har instrueret filmen. Soderbergh og Damon har tidligere arbejdet sammen på “Ocean’s Eleven” samt kupfilmens to efterfølgere.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: