Informant!, The

InstruktionSteven Soderbergh

MedvirkendeMatt Damon, Lucas McHugh Carroll, Eddie Jemison, Rusty Schwimmer, Craig Ricci Shaynak, Tom Papa, Rick Overton, Melanie Lynskey, Thomas F. Wilson, Scott Bakula, Scott Adsit, Ann Dowd, Allan Havey, Howie Johnson, Joel McHale

Længde108 min

GenreDrama, Thriller

IMDbVis på IMDb

I biografen30/10/2009

Anmeldelse

Informant!, The

4 6
En sand røverhistorie

Den tilgang, man vælger til det foreliggende materialet, er ofte altafgørende, og det kræver ikke megen fantasi at forestille sig, hvorledes en film som “The Informant!” meget vel kunne have været en relativt konventionel thriller i stil med film som “The Insider”. Den direkte tilgang er dog mildes talt ikke den metode, som Steven Soderbergh har valgt, og i stedet er filmen blevet en komisk farce tilføjet en indsprøjtning kitschet 70’er-agtig musik.

Trods musikken foregår historien i 90’erne og er baseret på en rigtig historie. Handlingen roterer om en såkaldt whistleblower, der afslører dybe hemmeligheder i erhvervslivet, men hvis egen sandhedsstatus vi hurtigt selv bliver i tvivl om. Den unge biokemiker Mark Whitacre – spillet af en næsten uigenkendelig Matt Damon – er hurtigt steget til tops i det landbrugsbiokemiske firma ADM. De producerer det profitable lysin, som anvendes i et utal af fødevarer. Da en sag om sabotage og afstresning dukker op, kommer han i kontakt med FBI, og der går ikke længe, før han trækker agent Brian Shepard til side og fortæller ham, at ADM i virkeligheden er involveret i en kolossal sammensværgelse om prissætninger, hvorved firmaet ulovligt sparer millioner af dollars.

Emner som lysin og ulovlige prissætninger hører ikke just til de mest sindsoprivende af slagsen, og filmen handler for så vidt også kun indirekte om det. I stedet bliver vægten lagt på Mark og hans tiltagende besynderlige historier. At noget er galt fornemmer vi hurtigt takket være hans voice-over, hvor han deltaljeret forklarer om kuriøse naturfænomener, der ingen relation har til de igangværende begivenheder. Med slående ihærdighed påtager han sig sit nye dobbeltliv og tildeler endda sig selv kodenavnet 0014 – fordi han er dobbelt så kløgtig som 007.

Matt Damon spiller den altdominerende hovedrolle, men der er mildest talt ikke meget Jason Bourne over rollen som Whitacre. Adskillelige kilo tungere og iført guldbriller, et kikset overskæg og en krøllet paryk ligner han unægtelig et fjog, hvilket utvivlsomt også er en del af pointen. Han er så harmeløst udseende, at ingen for alvor kan tro på, at han har skjulte hensigter. Whitacre er da også en gådefuld figur, ukendt for selv hans kone og muligvis også for ham selv. På den ene side bruger han en duperende mængde kløgt til at arbejde sig ind i sagerne, og på den anden er han så håbløst blind over for enhver risiko.

Det bliver da også afsløringen af Whitacres motiver snarere end ADM’s ulovligheder, der fanger opmærksomheden. Særligt vedrørende kommer filmen dog aldrig til at føles, og den mangler de subtile genialiteter, der kendetegner Soderberghs bedste film. Som en komisk tour de force for Damon er den imidlertid stærkt underholdende, og gentagende gange måtte undertegnede overgive sig til latteren, efterhånden som absurditeter bliver stablet oven på absurditeter. “The Informant!” er særdeles stilsikkert sat sammen og fortalt med vid og kløgt, men den er ikke desto mindre også en film, som det er betydeligt lettere at beundre end at blive for alvor grebet af.

Opmuntrende er det dog at se Soderbergh tilbage i god form, og hvis filmen ikke rigtig kommer ind under huden, så indfanger den dog én med sin djævelske komik og sit skæve lune. Snarere end en fortælling om store bedrifter er det historien om de involveredes overvældende inkompetence. I disse krisetider er det ikke et billede, man har så frygteligt svært ved at genkende.

Kort om filmen

Mark Whitacre er en up-and-coming stjerneansat hos Archer Daniels Midland (ADM), men beslutter sig lige pludselig for at blive whistleblower. Han afslører ADM’s karteldannelse over for FBI. Whitacre er 100 % sikker på, at ikke alene vil han blive hyldet som en helt af den almene borger, men han vil naturligvis også blive forfremmet inden for virksomheden – nogen skal jo overtage direktørposten… Men inden han kan nå så langt, skal FBI jo lige have indsamlet beviser. Og Whitacre udnævner straks sig selv til agent 0014 (dobbelt så god som James Bond!) og kaster sig over opgaven med stor energi – så stor, at FBI på et tidspunkt begynder at fortryde, at de satte ham på opgaven…