“X-Men: Apocalypse”-Instruktør Bryan Singer er en flittig bruger af Instagram, hvor han for nogle uger tilbage postede et billede af James McAvoy, der blev klippet skaldet, så han kom til at ligne en ældre Charles Xavier. Nu er Singer på Instagram-spil igen med et nyt billede fra optagelserne.
Se også: Rygte: Bryan Singers “X-Men”-univers slutter efter “The Wolverine 3″
Du kan se billedet i galleriet til højre, der viser stole med navne tilhørende en række af de største stjerner fra den kommende “X-Men”-film. Heriblandt skurken Apocalypse(!).
Derudover kan man se stolene tilhørende Jennifer Lawrences Mystique, Nicholas Hoults Beast, Alexandra Shipps Storm, James McAvoys Professor X, Rose Byrnes Moira MacTaggart, Lucas Tills Havok og Michael Fassbenders Magneto.
”X-Men: Apocalypse” kan opleves i de danske biografer fra d. 19. maj 2016.