På trods af at Oscar-showet er et traditionsrigt foretagende, så er det samtidig konstant under forandring. Der bliver ofte ændret i kategoriernes sammensætning, og nu har den populære instruktør og producer Judd Apatow, der har stået bag en lang række af det sidste årtis komediehits, foreslået en ny én: Lav en kategori udelukkende for komedier.
Se også: Officielt: Billy Crystal vender tilbage som Oscar-vært!
Apatow er af den overbevisning, at komedier nærmest altid bliver overset af Oscar-komiteen, hvorfor de burde få deres egen kategori. En af hans begrundelser er samtidig, at det var en stor succes, da det samme blev gjort for animerede film tilbage i 2001.
”Det lader ikke til at ødelægge noget for ‘Schindlers liste’, at ‘Tømmermænd i Vegas’ har sin egen kategori – det ødelagde ikke noget for animationsfolkene, da de fik deres,” udtaler Apatow.
Hvis en decideret komediekategori blev inkluderet, ville Oscar-showet derved følge i fodsporene på Golden Globes, der har opdelt spillefilm efter drama og komedie/musical siden 1952.
Men hvis komedier bør adskilles fra resten af de nominerede film, burde hele systemet så genreopdeles, eller er det fair, at komedier ikke skal konkurrere med andre genrer? Klik på ‘Kommentarer’ herunder for at diskutere i forummet.
#1 Skeloboy 12 år siden
Og jo, det er sværere for at en komedie at blive nomineret.
Det er dog en typisk: "eeej, jeg taber altid, så reglerne skal laves om"-kommentar :)
#2 frahm-2 12 år siden
Det giver god mening at animation og dokumentar har deres egne kategorier, da det er genre, der er meget svære at holde op mod live-action fiktion. Det er rigtigt at Golden Globe har to adskilte kategorier, men ærligt talt, så fungerer det heller ikke lige godt altid.
Enig. Men selv hvis reglerne blev lavet om, så tvivler jeg på at Apatow ville få en Oscar alligevel.
#3 the_paki_don 12 år siden
Jeg synes også, at det er ærgerligt, at komedier har så trange kår til Oscars, men så må man altså "nøjes" med at lave en komediefilm, som folk elsker og som kan tjene styrtende med dineros i biffen og på hjemmemarkedet og når folk ser en på gaden, så siger de "Fuck, den var sjov den film! Tusind tak for den oplevelse".
I could manage. :)
#4 Skeloboy 12 år siden
#5 JTToft 12 år siden
Fordi dramafilm stort set altid er bedre film end komediefilm. Sådan er det bare.
#6 frahm-2 12 år siden
Sådan kan man ikke stille det op. Man kan jo sagtens kalde Sideways for en komedie for eksempel. Ellers har vi jo også Monty Python filmene, Mel Brooks film, Vild med Mary, Zombieland osv. Som jeg mener er fuldt ud ligeså gode som en stor del af de dramafilm, der bliver lavet.
Samtidig ved jeg ikke engang hvor jeg skal begynde, hvis jeg skal nævne alle de dårlige dramafilm jeg i min tid har set.
Det er dog rigtigt at en rigtig god dramafilm gør et indtryk som er sværere at ryste af sig end en rigtig god komedie.
#7 raylewis 12 år siden
#8 wimmie 12 år siden
Er en komedie god nok, så skal den nok blive nomineret. Nej, det sker ikke så ofte, men det sker da ind imellem; se bare film som Little Miss Sunshine, Juno, Moulin Rouge, Sideways, Four Weddings and a Funeral, The Full Monty, An Education og Up in the Air der alle blev nominerede (samt en masse fra før 90'erne).
Men ja, det er da sjældent at en komedie vinder...
#9 BN 12 år siden
Bedste Film - Drama
Bedste Film - Komedie eller Musical
Om det er for at være sikker på at tilgodese de to sidstnævnte genrer, ved jeg ikke.
#10 Skeloboy 12 år siden