Den næste film af brødrene Joel og Ethan Coen, “Burn After Reading”, vil få sin premiere på dette års Venedig Filmfestival.
Filmen, som er skrevet og instrueret af de to filmskabende brødre, er en mørk spionkomedie og har bl.a. George Clooney, Brad Pitt, John Malkovich, Frances McDormand og Tilda Swinton på rollelisten.
Historien handler om en fornyligt afskediget CIA-mand (Malkovich), hvis nedskrevne erindringer fra karrieren falder i hænderne på to ansatte ved et fitnesscenter. De to ansatte beslutter sig for at prøve at udnytte deres fund.
Det er endnu ikke besluttet om filmen vil blive vist i eller udenfor konkurrencen om festivalpriserne i Venedig. 2003 var året, hvor Coen-brødrene sidst havde en film på plakaten ved festivalen. Dengang var det “Intolerable Cruelty” med George Clooney og Catherine Zeta Jones. Filmen blev da vist uden for konkurrence.
Dette års Venedig Filmfestival, som er den 65. af slagsen, bliver afholdt 27. august til 6. september.
#11 cansi 16 år siden